Sillebroen

branding / grafik / print / web

Kan digitale medier skabe salg til de danske storcentre?

Svaret er ja, hvis man gør det korrekt.

Den seneste analyse viser, at 62 % af de danske forbrugere undersøger varer online, før de gør et køb i en fysisk butik. Dette må være et klart signal om, at detailhandlen har store muligheder, når vi taler digitale medier. Julen 2013 havde en stigning på 30 % i onlinehandlen.

Muligheden skal gribes nu! Indholdet på en lang række storcentres websites viser, at meget få af dem formår at inspirere til et salg, men indeholder udelukkende indhold som åbningstider, aktiviteter, oversigt over butikker og nyheder. Det samme gør sig gældende på deres andre medier som fx Facebook, Instagram, i nyhedsbreve og så videre. Inspirationen og gode tilbud er stadig gemt væk i de trykte og dyre magasiner. Et medie, der ikke tilgodeser de 62 %, der søger inspiration online.

Man møder i dag masser af storcenterkunder, som går rundt med næsen i en smartphone, uden at dette potentiale udnyttes optimalt. Highlight forener købsinspiration i et online univers med et fysisk salg i butikkerne. Løsningen er et mobilsite, hvor forbrugerne kan se og finde tilbud fra centrets butikker, udvælge deres favoritbutikker og dermed selektere efter egne behov. Centrets butikker kan selv nemt og hurtigt kreere tilbud, der både tilgodeser kunderne, men også deres egne behov for at sætte ekstra spot på specielle varer. Butikkerne har deres egen adgang og lægger selv tilbud op via deres smartphone eller PC. Alt kan gøres på få minutter, hvilket sætter annoncering i magasiner, aviser og andre medier langt tilbage. Butikkerne bliver herre over egen markedsføring og kan skræddersy den til varebeholdning, højtider og almindeligt hverdagssalg.