Om os

Ekstra power til din uddannelse

Vi ved det kræver noget særligt. Du skal mestre et nyt fagsprog. Og der er tusind detaljer at lære. Men fortvivl ikke! Med highlight bliver det hele lidt nemmere.

Skær ned på de tunge læsetimer og få forklaret dit pensum i videoer. Når det passer dig. Vores videoer er lavet af de bedste undervisere, og du kan se dem igen og igen.

Brug highlight til eksamen. Før og efter undervisning. Eller til mødet med studiegruppen. Når du har set vores videoer, kan du teste dig selv med quizzer. Har du lært det du skal?

highlight er et effektivt redskab til de natur- og sundhedsfaglige uddannelser. Vi hjælper dig med at prioritere og forstå de vigtigste emner, så du klarer dig bedre i klinikken og til eksamen.

Du får fuld adgang til det hele med få klik. Og du spørger selvfølgelig bare. Hvis der er noget du ikke forstår.Eller en ny video du ønsker dig.




Skriv til os her


Om vores videoer

På highlight vil vi lave de bedste videoer til dig. Vi har travlt, og vi drømmer stort, så der kommer hele tiden nye videoer. Lige nu dækker vi anatomi og fysiologi, biokemi, farmakologi, lægemiddelregning, mikrobiologi og sygdomslære. Og snart tager vi hul på fagområder som ernæring, genetik og mange andre fagområder.

Find os på Instagram og Facebook, så kan du følge med i hvad vi arbejder på eller deltage i quizzer og konkurrencer.




Underviserne på highlight

Annette Walsøe Torup

er en hjælpsom underviser med et stort overblik. Hun har undervist på KP i København i mere end 20 år, og sygdomslære er hendes yndlingsfag. Hos Annette er der ingen dumme spørgsmål, og hun udvælger med sikker hånd de vigtigste pointer.

Hadi Walid Chaachouh

er kommende læge og underviser på KP i sygdomslære. Her er humor og højt til loftet, og Hadi lægger vægt på at udfordre til selvstændig refleksion i et trygt læringsmiljø. Skal man lære nyt, må man sætte sig selv på spil for at opbygge egne erfaringer.

Karen-Marie Olesen

er en kreativ underviser med en veludviklet ordenssans. Hun har undervist studerende i farmakologi og lægemiddelregning i mange år på KP i København, og hun styrer tålmodigt efter ét altoverskyggende princip: Den rigtige patient skal have den rigtige medicin.

Kirsten Vendelbo Larsen

er en innovativ og ambitiøs underviser. Hun har undervist studerende i bl.a. farmakologi og lægemiddelregning på UCL i Odense i mange år, og med stor kreativitet søger hun altid at hjælpe de studerende til at få styr på de mange svære begreber og sammenhænge.

Lene Bech Hansen

er en kvik underviser med alle de gode forklaringer og et smittende humør. Hun underviser på KP i København, især nye studerende i anatomi og fysiologi samt mikrobiologi, så hun ved hvad det kræver at lære om kroppens mange fascinerende mekanismer.

Lisbet Poulsen

er speciallæge, underviser ved Aarhus Universitet og lektor ved VIA i Aarhus. Hun ved en masse om sygdomslære, men brænder især for integration af viden på tværs af fagområder, så hendes studerende senere kan møde borgere og patienter med de rette analytiske briller.

Mette Sørensen Resen

er en engageret underviser, og som læge har hun behandlet medicinske, kirurgiske og psykiatriske patienter. Hun elsker faget sygdomslære og har undervist mange studerende på KP i København – altid med en ambition om at gøre undervisningen spændende og relevant.

Peter Bjerring

er en dygtig kliniker og ekspert i sygdomslære. Han er overlæge på Rigshospitalet, og han har undervist på flere forskellige sundhedsuddannelser ud fra samme filosofi: Det er meget vigtigere at forstå sammenhænge end udenadslære af facts.

Sara Korsgaard Andersen

er ekspert i ernæring og god med ord. Hun er kandidat i klinisk ernæring og har bred klinisk erfaring med ernæringsterapi. Hun har også undervist på UCL i Odense, så hun kan nemt lære dig om alle de vigtigste ernæringsbegreber.

Suzanne Fleming-Hübertz

er en levende fortæller med en ubesværet tilgang til stoffet og en perlerække af kliniske eksempler. Hun har undervist tusindvis af nye studerende på KP i København, så de har godt styr på anatomi og fysiologi til eksamen.

Thomas R. Mikkelsen

er en inspirerende underviser med en magisk evne til at skabe overblik. Han har undervist på VIA i Holstebro i mere end 20 år i anatomi og fysiologi, sygdomslære og biokemi, så du er i trygge hænder når han guider dig sikkert gennem kernepensum og halsbrækkende fagudtryk.