Opret profil
Log ind
Sådan udtaler du fagudtryk om kredsløbet
Sådan udtaler du fagudtryk om kredsløbet
0 visninger
0Skriv til os
I videoen kan du lære, hvordan man udtaler forskellige fagudtryk om kredsløbet. Du får helt styr på, hvordan man udtaler ord som fx valva tricuspidalis, arteriae coronariae og tonsilla pharyngealis.

Thomas R. Mikkelsen
Thomas underviser på sygeplejerskeuddannelsen ved VIA, Holstebro
3 måneder299 kr.Vælg
Svarer til 100 kr./måned - spar 16%
- Adgang til alt indhold
- Betal hver 3. måned
- Automatisk fornyelse
Spar 23%
6 måneder549 kr.Svarer til 91 kr./måned
- Adgang til alt indhold
- Betal halvårligt
- Automatisk fornyelse
Du har allerede et aktivt abonnement på highlight
Hvis du gerne vil skifte abonnement, skal du kontakte vores kundeservice.
Quiz
Test din viden fra videoen.
Vil du prøve at quizze?
Vil du prøve at quizze?
Styrk din faglighed med quiz, video og visuelle forklaringer
Dygtige danske undervisere guider dig sikkert igennem
Alt indhold bygger på nyeste viden og troværdige kilder
Kom i gang nu
Hvis du allerede har en bruger, så log ind

Kom i gang nu
Hvis du allerede har en bruger, så log ind
Relaterede emner i "Kredsløbet"
Kredsløbet er kroppens transportsystem. Det transporterer stoffer derhen, hvor de skal bruges. Og det leder affaldsstoffer væk. Kredsløbet består af hjerte, kar, blod og lymfesystem. Videoen lærer dig om hjertets funktion, placering og opbygning, de fem slags blodkar, blodets bestanddele og lymfesystemets funktion.
Blodet har en vigtig rolle i immunforsvaret og for fordelingen af væske i kroppen. Men også for transporten af molekyler, ioner og varme rundt i kroppen. Videoen handler om blodets plasma og celler. Plasmaet indeholder plasmaproteiner, ioner, nærings- og affaldsstoffer. Cellerne er blodplader, røde - og hvide blodlegemer. Og de sørger for blodkoagulation og transport, men medvirker også i immunforsvaret.
Der findes fem typer blodkar. De hjælper alle med at lede blodet rundt i kroppen. Blodets vej gennem kredsløbet forløber fra hjertet til arterier, arterioler, kapillærer, venoler og vener. Og til sidst når blodet tilbage til hjertet. Videoen handler om blodkarrenes unikke egenskaber og om, hvordan de hver især har særlige opgaver i blodkredsløbet.
Blodet skal have tryk på for at komme rundt i hele kredsløbet. Trykket er størst i arterierne og falder gennem kroppen. Den perifere modstand, minut- og blodvolumen har indflydelse på blodtrykket. Videoen handler om det vasomotoriske center i hjernen, der får information fra sanseceller. På den måde styres det, om blodtrykket skal stige eller falde.
De røde blodlegemer – erytrocytterne – udgør 70 % af kroppens celler. Derfor er viden om
erytrocytters opbygning, funktion, produktion og nedbrydning vigtigt stof. I videoen lærer du om erytrocytternes opbygning med hæmoglobin, transporten af ilt og kuldioxid. Og du lærer om produktionen i den røde knoglemarv og nedbrydningen med hjælp fra de hvide
blodlegemer – makrofager.
Hjertet er den pumpe, der sender blodet rundt i kroppen med det rette tryk. Det består af til- og fraførende blodkar, fire hjertekamre og fire hjerteklapper. Alle disse dele sørger for at blodet bliver ført den rigtige vej gennem hjertet og kroppen. Videoen handler om hjertets opbygning, men også om hjertevæggen, hjertets egen blodforsyning og hjertets rolle i kredsløbet.
Lyden af hjertet svarer til de tre faser i hjertets cyklus. I løbet af de tre faser trækker hjertemuskulaturen sig sammen og slapper af igen. Og blodet bliver ført den rigtige vej gennem hjertet og ud i kredsløbet. Videoen handler om hjertets cyklus og hjertets ledningssystem, og den forklarer, hvad et EKG er.
Et hul på et blodkar skal standses hurtigt, så du ikke mister for meget blod. Hæmostase betyder standsning af blødning. Det sker gennem tre trin: karkontraktion, dannelse af trombocytprop og blodkoagulation. Der er mange stoffer, der deltager i denne proces. Dem lærer du om i videoen. Du lærer også, hvad der sker efter reparation af et blodkar.
I lymfesystemet bliver den overskydende væske i vævet optaget og transporteret rundt i et rørsystem for at blive ledt tilbage til blodet. Tryk presser væsken, lymfe, ind i lymfekapillærer. De findes mange steder i kroppen. Lymfen ledes forbi lymfeknuderne. Og de er vigtige for immunforsvaret, fordi de bekæmper bakterier, virus og svamp. Lymfesystemet sørger altså både for transport og beskyttelse.
Det parakapillære kredsløb bringer stoffer fra blodet til cellerne i vævsvæsken uden for blodet. Og det bringer affaldsstoffer væk fra cellerne. Videoen handler om den utætte kapillærvæg, udvekslingen af stoffer ved hjælp af det hydrostatiske og det kolloidosmotiske tryk.
Referencer
Udtalelære
Underviser:
Thomas R. Mikkelsen
Tegninger:
Birgitte Lerche-Barlach
Referencer:
- Levin, Klaus og Nørgaard, Jan Rytter (2022): Medicinske fagudtryk – en klinisk ordbog med kommentarer (4. udgave). København: Munksgaard.