Skip til indhold

Log ind

Skip til indhold

Beskyttelse af centralnervesystemet

Beskyttelse af centralnervesystemet

0 visninger

0

Skriv til os

Der findes tre mekanismer, som sørger for den bedst mulige beskyttelse af centralnervesystemet (CNS). CNS er et af kroppens mest essentielle systemer, fordi det indsamler og bearbejder sanseinformation. Det er derfor meget vigtigt, at CNS bliver godt beskyttet. Videoen lærer dig om de tre beskyttelsesmekanismer: meninges, cerebrospinalvæske og blod-hjerne-barrieren.

Thomas R. Mikkelsen

Thomas underviser på sygeplejerskeuddannelsen ved VIA, Holstebro

Basisabonnement

1 måned119 kr.

Adgang til alt indhold
Ingen binding
Automatisk fornyelse

3 måneder299 kr.

Svarer til 100 kr./måned - spar 16%

Adgang til alt indhold
Betal hver 3. måned
Automatisk fornyelse

Spar 23%

6 måneder549 kr.

Svarer til 91 kr./måned

Adgang til alt indhold
Betal halvårligt
Automatisk fornyelse

Du har allerede et aktivt abonnement på highlight

Hvis du gerne vil skifte abonnement, skal du kontakte vores kundeservice.

Quiz

Test din viden fra videoen.

Vil du prøve at quizze?

Vil du prøve at quizze?

Styrk din faglighed med quiz, video og visuelle forklaringer

Dygtige danske undervisere guider dig sikkert igennem

Alt indhold bygger på nyeste viden og troværdige kilder

Hvis du allerede har en bruger, så log ind

Du har ikke et aktivt abonnement

Du kan nemt aktivere dit abonnement under din profil.

Relaterede emner i "Nervesystemet"

Introduktion til nervesystemet

13:01

Nervesystemet er som et stort netværk, der sender beskeder rundt i hele kroppen. På den måde ved organer, muskler og nervesystemet, hvad der skal ske. Nervesystemets forskellige dele styrer, at du trækker vejret, at fordøjelsen sættes i stå, eller at du sparker til en bold. Videoen lærer dig om forskellen på sensorisk og motorisk, neuroners opbygning og nervesystemets opdeling.

Det autonome nervesystem

19:04

Det autonome nervesystem kan opdeles i to systemer: det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. Deres impulser fører ofte til modsatrettede reaktioner. Det parasympatiske system sender impulser, når kroppen er i hvile. Det sympatiske system sender impulser, når kroppen udsættes for belastninger. Sympatisk aktivitet sørger bl.a. for, at hjertet slår hurtigere og kraftigere, at bronkierne udvider sig, og at fordøjelsessystemets aktivitet nedsættes. Parasympatisk aktivitet virker stik modsat.

Hjernenerverne

15:58

Fra din hjerne udspringer der 12 par hjernenerver. De er meget vigtige i forhold til taleevne, synssans, høresans og meget mere. Hjernenerverne har alle et nummer og et navn, som kan være ret svære at få styr på. I videoen får du en gennemgang af de forskellige hjernenervers ansvarsområder. Og du lærer et par gode tommelfingerregler til at huske, hvad nerverne hedder, og hvad de gør.

Hjernens anatomi og fysiologi

19:41

Hjernen er et kompliceret organ med milliarder af neuroner, der kommunikerer med hinanden. Videoen gennemgår cerebrum og cortex cerebri, cerebellum og truncus encephali. Du kan lære om hjernens centre, der udfører forskellige funktioner. Det er livsvigtige centre, der får vores krop til at fungere. Respirationscentret styrer vores vejrtrækning, og det vasomotoriske center sender impulser til hjertet og styrer vores blodtryk.

Motoriske funktioner

15:20

At sparke til en bold kræver mange trin, fra beslutningen er taget, og til benet rent faktisk sparker til bolden. Først skal nerveimpulserne stimuleres i hjernen. Og så skal de bevæge sig via bestemte veje gennem motoriske centre, medulla oblongata, medulla spinalis og spinalnerver for til sidst at nå den muskel, der skal påvirkes. Videoen lærer dig om nerveimpulsernes forløb gennem de motoriske nervebaner trin for trin.

Nerveimpulser

16:26

Et andet ord for nerveimpuls er aktionspotentiale. Et aktionspotentiale påvirker neuronets membranpotentiale, så der åbnes forskellige ionkanaler. Sådan bliver cellen først depolariseret og dernæst repolariseret. Videoen viser, hvordan aktionspotentialet ændrer membranpotentialet og udbreder sig langs neuronet. Og du lærer også om myelinskeder og refraktærperioder.

Sensoriske funktioner

15:42

Kroppens sanseindtryk bliver registreret af den sensoriske del af nervesystemet. Impulser fra sanseceller ledes via sensoriske nervebaner gennem medulla spinalis og medulla oblongata til hjernen. Men specialiserede sanseceller til fx lys, lyd og kemiske stoffer føres via hjernenerverne til specifikke centre i hjernen. Videoen viser impulsernes vej fra sansecelle til hjernen, overkrydsning i medulla oblongata og hjernens sensoriske centre.

Smertefysiologi

13:23

Nociceptorer er de specialiserede sanseceller der sanser, når kroppen er i smerte. De udsender smertenerveimpulser, som transporteres gennem neuroner til medulla spinalis og videre til sensoriske centre i hjernen. Hvordan smertenerveimpulser opstår, hvordan de transporteres til hjernen, og hvilke kropslige reaktioner der er i forbindelse med smerte, er alle emner, der hører under smertefysiologi.

Synapser

11:57

Nerveceller kan sende nerveimpulser til andre celler henover synapsespalten. Det sker ved hjælp af de kemiske signaler – neurotransmittere. Neurotransmittere er molekyler, der viderefører impulser mellem nervecellernes synapser. Videoen lærer dig om trinene i denne proces. Og du lærer også om den vigtige neutrotransmitter acetylkolin, der sørger for muskelkontraktion.

Referencer

Beskyttelse af centralnervesystemet

© Forfatteren, Munksgaard, Hans Reitzels Forlag og Gyldendal

Forfatter: Thomas R. Mikkelsen, underviser på sygeplejerskeuddannelsen ved VIA University College i Holstebro

Indtalt af: Thomas R. Mikkelsen

Tegninger: Birgitte Lerche-Barlach

Kildehenvisning:

Du kan henvise til alle highlight-videoer og indsætte en reference til dem i din litteraturliste. Helt på linje med lærebøger og videnskabelige artikler.

Bruger du APA som referencestandard, skal du oplyse følgende data: Forfatterens efternavn, fornavns initial. Videoens titel. [Video]. Udgiver. URL.

Læs mere om, hvordan du laver kildehenvisning til highlight her: FAQ – Find hurtigt spørgsmål og svar her | Highlight

Referencer:

Martini, Frederic; Nath, Judi & Bartholomew, Edwin (2018): Fundamentals of Anatomy and Physiology (11. udgave). London: Pearson.

Martini, Frederic; Ober, William; Nath, Judi; Bartholomew, Edwin & Petti, Kevin (2015): Visual Anatomy and Physiology (2. udgave). London: Pearson.

Nielsen, Oluf Falkenberg & Bojsen-Møller, Mette Juel (2024): “Nervesystemet”. I: Anatomi og fysiologi: Hånden på hjertet (3. udgave). København: Munksgaard.

Ophavsret:

Denne video er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Det betyder fx, at du ikke må kopiere videoen eller klippe elementer og illustrationer ud af videoen og dele hele eller dele af videoen med andre.

Videoerne må kun vises i korte uddrag som en del af undervisning. Er du i tvivl om, hvordan du må benytte dig af highlight som underviser, er du altid velkommen til at kontakte os på kontakt@highlight.dk