Muskler
Lær om musklernes anatomi og funktion. Her kan du bl.a. lære om de overfladiske ryg- og brystmuskler, de egentlige skuldermuskler og overarmens muskler. Du får også hjælp til de latinske navne, musklernes placering, udspring, hæfte og vigtigste bevægelser.De overfladiske ryg- og brystmuskler ligger lige under hudens overflade, og de er vigtige for stabilisering og bevægelse af skulderbæltet og skulderleddet. I videoen kan du bl.a. lære om m. trapezius, m. latissimus dorsi, m. pectoralis major og m. serratus anterior.
Videoen handler om de egentlige skuldermuskler, som er en samlet betegnelse for en gruppe muskler, der varetager skulderleddets funktion. Videoen gennemgår de seks egentlige skuldermuskler, nemlig m. deltoideus, m. teres major, m. teres minor, m. infraspinatus, m. supraspinatus og m. subscapularis samt deres placeringer og vigtigste funktioner.
Overarmen har fire muskler, hvor to af dem har flere muskelhoveder. I videoen kan du lære de latinske betegnelser for musklerne, hvor de udspringer og hæfter, og hvad deres funktioner er.
Underarmen har tyve muskler, der er inddelt i fire grupper. De er afgørende for finmotorik, grebsstyrke og stabilitet i både underarmen og hånden. I videoen lærer du først om underarmens anatomi, og musklernes placering. Du lærer også om de sener, der går fra underarmens muskler over håndleddet og om musklernes vigtigste funktioner.