Kommunikation
Her kan du lære om kommunikation i pædagogisk praksis og de redskaber, der styrker samarbejde, relationer og dialog. Du får blandt andet indsigt i anerkendende kommunikation, den gode samtale og den svære samtale, forældresamarbejde og interkulturel kommunikation. Du kan også lære om konkrete værktøjer til professionel samtaleføring, konflikthåndtering og skriftlig underretning.Videoen giver en indføring i modtagerorienteret kommunikation. Du kan lære om hvordan man som professionel kan møde borgeren ud fra vedkommendes egne erfaringer og synspunkter. Du kan også lære om det teoretiske grundlag for hele denne kommunikationsform, fx socialkonstruktivisme, systemisk teori og autopoesis.
Som pædagog skal du kunne lytte anerkendende og udvise forståelse for andre menneskers perspektiver i en samtale. I videoen kan du bl.a. lære om aktiv lytning, nøgleord og kommunikationsteknikker, og så vil du blive præsenteret for Karl Tomms spørgsmålstyper og Benedicte Madsens syv samtaleråd.
Som pædagog skal man være i stand til at afholde svære samtaler med forældre eller pårørende. I videoen kan du lære om, hvad der indgår i sådan en samtale, og hvordan den håndteres bedst. Du kan lære om kommunikationstrekanten, konflikthåndtering og hvordan samtalen forberedes, faciliteres og evalueres. Du kan også lære om tre typiske former for svære samtaler.
I arbejdet med børn og unge er det vigtigt med gode relationer til forældrene. Her kan du lære om lovgivning på området, formelt og uformelt forældresamarbejde og om hvordan man skaber de bedste rammer for samarbejdet.
Som myndighedsperson har man pligt til at underrette kommunen, hvis man er bekymret for et barn eller en ung. I videoen kan du lære om, hvad en skriftlig underretning bør indeholde, og hvordan man skriver den, så den indeholder alle de vigtigste info.
Samfundet i dag er præget af mangfoldighed, og derfor skal pædagoger kunne kommunikere på tværs af kulturer. I videoen lærer du at være opmærksom på værdier og normer. Og du kan lære om begreber som livsverden, interkulturel kompetence og analog kommunikation. Videoen handler også om konkrete redskaber med fokus på visuel kommunikation.