Opret profil
Skip til indhold

Anatomi og fysiologi

Vi har udvalgt det vigtigste om kroppens anatomi og fysiologi. Lær blandt andet om bevægeapparatet, celler og væv, fordøjelsessystemet, kredsløbet og meget mere. Vi anbefaler, at du starter med introduktionsvideoen til faget, så du får godt styr på fagsproget til en start. Alternativt kan du starte med de meget populære introduktionsvideoer til de enkelte organsystemer.

Hud og slimhinder

  • Kroppen er dækket af både ydre og indre overflader. Den ydre overflade er huden. Huden er kroppens største organ og består af 3 forskellige lag: epidermis, dermis og subcutis. Temperaturregulering, beskyttelse, produktion af D-vitamin-forstadie og deponering af vand og fedt er nogle af hudens centrale funktioner. Den indre overflade består af slimhinder. De findes bl.a. i luftvejene, fordøjelsessystemet og urinvejene. Slimhindernes funktioner varierer fra organsystem til organsystem.
    12:38
  • Dermis og subcutis er hudens inderste lag. Dermis kaldes læderhuden. Den bliver adskilt fra epidermis med en basalmembran. Både epidermis og dermis bliver forsynet med næringsstoffer via kapillærer i dermis. Dermis indeholder leukocytter: dendritiske celler, makrofager og mastceller. Smertesansen, følesansen og temperatursansens celler befinder sig også i dermis. Subcutis kaldes underhuden. Den består af løst bindevæv med mange fedtceller og meget vævsvæske. Derfor fungerer subcutis som kroppens fedt- og væskedepot.
    17:38
    Dermis og subcutis6944 visninger
  • Epidermis er hudens yderste lag. Den skal kunne tåle mekaniske påvirkninger. Inderst i epidermis findes stratum basale. Yderst findes stratum corneum. Cellerne i epidermis indeholder keratin og er bundet sammen med desmosomer. Keratin og desmosomer gør huden stærk. Epidermis indeholder melanocytter og Langerhanske celler. På og i epidermis findes hår, talgkirtler, svedkirtler og hudens normalflora.
    17:28
    Epidermis4971 visninger
  • Slimhinder beklæder kroppens indre overflader. De er alle opbygget af de samme typer af lag. Men særligt laget med epitelvæv er opbygget efter slimhindens specifikke funktion. Slimhinden i tyndtarmen kan lave absorption, svælg og spiserør er beskyttet mod slid, mens luftvejene har respirationsepitel. Slimhinder har også et ydre immunforsvar med bakteriehæmmende stoffer, normalflora og tæt forbindelse til leukocytter. 
    13:44
    Slimhinder3571 visninger

Vores videoer om anatomi og fysiologi gør din læring om kroppens organsystemer både bekvem og overskuelig, så du kan føle dig tryg og forstå emnet i dybden. Om du ønsker at genopfriske dit kendskab til bevægeapparatet, fordøjelsessystemet eller opdatere din viden om celler og væv, så tilbyder vores videoer troværdig viden fra erfarne danske undervisere.

Vi dækker emnet på kryds og tværs med en lang række underemner, så du kan repetere specifikke områder eller genskabe en komplet forståelse af menneskets anatomi og fysiologi. Hver video er udformet som en fleksibel læringsvej, så du kan studere når-som-helst og hvor-som-helst.