Opret profil
Skip til indhold

Sygdomslære

Her kan du blive klogere på sygdomslære, som er et stort og komplekst emne med mange detaljer. Videoerne har alle en fast struktur, så du kommer godt rundt om bl.a. sygdomsprocesser, symptomer, komplikationer og de vigtigste behandlingsprincipper. Du kan bl.a. lære om de vigtigste sygdomme, nervesystemet, fordøjelsessystemet, kredsløbet og andre vigtige organsystemer. Start eventuelt med at se introduktionsvideoen til sygdomslæren som fag.

Kredsløbet

  • Akut koronart syndrom forkortes tit AKS. Det er et andet ord for blodprop i hjertet. Der findes to former for AKS: ustabil angina pectoris og akut myokardieinfarkt. Forskellen er, om blodproppen, altså tromben, lukker helt eller kun delvist af for blodforsyningen. AKS er en meget alvorlig sygdom, og derfor skal man kende til relevante symptomer, komplikationer, undersøgelser og behandlinger.   
    33:04
    Akut koronart syndrom14630 visninger
  • Anæmi kaldes blodmangel på dansk. Ved anæmi er koncentrationen af hæmoglobin i blodet for lav. Symptomer på anæmi kan være træthed, bleghed, svimmelhed og åndenød. I videoen kan du lære om patofysiologi, symptomer, undersøgelser og behandling.
    21:09
    Anæmi3220 visninger
  • Aterosklerose kaldes også åreforkalkning eller åreforfedtning og kan føre til blodprop i hjertet og hjertestop. Aterosklerose opstår, når der er sygdom i arterierne. Videoen viser sygdomsprocessen, der starter med aflejring af kolesterol i karvæggen. Du kan også lære om aterosklerotisk plaque, stenose, tromber, embolier, hæmoragi og aneurismer. Og du kan høre om årsager, forebyggelse og behandling af patienter med aterosklerose.
    28:28
    Aterosklerose15862 visninger
  • Dyb venetrombose forkortes DVT, og det er en tilstand, hvor der er en blodprop i en dyb vene. DVT opstår oftest i benene eller bækkenet. I videoen kan du lære om patofysiologi, symptomer, undersøgelser og behandling af DVT. Du kan også lære om begreber som Virchows triade, posttrombotisk syndrom, Wells' score og D-dimer. 
    22:05
    Dyb venetrombose5007 visninger
  • Hjertearytmier er forstyrrelser i hjerterytmen. Supraventrikulære arytmier som atrieflimren og atrieflagren sker i hjertets atrier. Ventrikulære arytmier og ventrikelflimmer sker i ventriklerne. Symptomerne kan være hjertebanken, brystsmerter og åndenød. I videoen kan du bl.a. lære om komplikationer og behandling af hjertearytmier og om takyarytmier og bradyarytmier.
    28:11
    Hjertearytmier5041 visninger
  • Hjerteklapsygdom kan ramme alle hjertets fire klapper, som enten er forsnævrede eller utætte. I videoen kan du lære om aortastenose, aortainsufficiens, mitralinsufficiens, symptomer, mislyde, ekkokardiografi og kunstige hjerteklapper.
    23:38
    Hjerteklapsygdomme1582 visninger
  • Hjertesvigt kaldes også hjerteinsufficiens. Ved hjertesvigt kan hjertet ikke pumpe blod nok ud til kroppen. Tilstanden kan være kronisk eller udvikles akut. Der findes systolisk og diastolisk hjertesvigt samt venstresidigt og højresidigt hjertesvigt. Symptomerne kan være træthed, hjertebanken, dyspnø, ortopnø og angst. Hjertesvigt inddeles i fire NYHA-klassifikationer. 
    22:24
    Hjertesvigt10102 visninger
  • Hypertension kaldes mere præcist hypertensio arterialis. På dansk kaldes det dog oftest forhøjet blodtryk. Ved hypertension er trykket, som blodet yder mod blodkarrenes væg, for højt. Hypertension deles op i primær og sekundær hypertension. Ved et forhøjet blodtryk er der risiko for en række komplikationer, fx apopleksi. Du lærer i videoen også om patofysiologi og behandling af hypertension. 
    23:38
    Hypertension6313 visninger
  • Shock er en livstruende tilstand, hvor der er en utilstrækkelig tilførsel af blod til kroppens organer. I denne video kan du lære om forskellige typer af shock, herunder kardiogent, hypovolæmisk, distributivt og obstruktivt shock. Vi gennemgår både, hvordan de forskellige typer opstår og forskellige behandlingsformer.
    20:13
    Shock9659 visninger

Dit pensum på video inden for sygdomslære. Vores videoer tilbyder en tryg og fleksibel måde at lære på, og vi dækker alt fra basal sygdomslære og diagnostiske redskaber til fordøjelsessystemet, nyrer og urinveje, psykiske lidelser og meget mere. Du har altid adgang til videoerne, så du frit kan tilpasse din læring til dit eget skea og din hverdag.

Du kan repetere stoffet efter behov eller genoptage hvor du er nået til. Det sikrer dig en god forståelse af emnerne og en mere dybdegående viden. Så er du altid godt forberedt.