OBS! Torsdag den 18. september mellem kl. 18-20 vil highlight.dk i perioder være ustabil på grund af en teknisk opdatering. Vi beklager de gener, dette måtte medføre.
Gå til pædagogik
Opret profil
Skip til indhold

Pædagogik

Her kan du lære om alle de vigtigste emner inden for pædagogikken. Ved hjælp af video, lyd og quizzer. Du får et godt overblik over den pædagogiske grundfaglighed, organiseret i en række klassiske temaer som er typiske på tværs af pædagoguddannelse i DK. Det er fx ”Myndighed og jura”, ”Didaktik og læring”, ”Pædagogiske tænkere”, ”Udvikling og relationer”, ”Demokrati og dannelse”, ”Leg” osv. Videoerne er lavet af faglige eksperter og dygtige undervisere. Og det hele er opbygget, så du bliver ført sikkert gennem de vigtigste aspekter af alle tematikker.

Didaktik og læring

  • Videoen handler om didaktik i vuggestuer og børnehaver, og hvordan man kan understøtte børnenes æstetiske, sociale og kropslige udfoldelse. Vi dykker ned i frokost og leg, og ser på de didaktiske perspektiver og overvejelser, der dukker op i disse situationer.
    17:18
  • I videoen kan du lære om didaktik i den del af pædagogikken, der har fokus på børn og unge mellem 6 og 18 år. Du kan bl.a. blive klogere på forskellene på skole og fritidsordninger og didaktikken på de to områder med hjælp fra SMTTE-modellen og Hiim og Hippes relationsmodel.
    17:14
  • I videoen kan du lære om didaktik på social-specialområdet. Her er der fokus på borgere med særlige behov, sociale vanskeligheder og funktionsnedsættelser. Videoen præsenterer to eksempler på, hvordan man kan arbejde med mennesker med udviklingshæmning og autismespektrumforstyrrelser. 
    16:10
  • Videoen handler om Hiim og Hippes didaktiske model. Modellen består af punkterne læringsforudsætninger, rammefaktorer, mål, indhold, læreprocessen og vurdering. I videoen gennemgår vi alle punkterne, så man forstår modellens betydning for det pædagogiske arbejde.
    26:04
    Hiim og Hippe47 visninger
  • Videoen giver en indføring i grundlæggende didaktisk teori målrettet pædagogisk praksis.  Du kan blandt andet lære om den didaktiske trekant, undervisningens tre grundformer og de ni didaktiske grundspørgsmål. Det er vigtige redskaber i planlægning af pædagogiske aktiviteter og i arbejdet med pædagogiske miljøer, altid med sigtet på bestemte læringsmål og udviklingsmål.
    24:57
  • Videoen handler om den didaktiske SMTTE-model, som anvendes i pædagogisk arbejde med målrettede indsatser. Modellen kan bruges som planlægningsværktøj, men også til faglig refleksion og evaluering af gennemført indsats. SMTTE står for sammenhæng, mål, tiltag, tegn og evaluering. I videoen bliver alle fem begreber gennemgået.
    18:12
    SMTTE-modellen22 visninger
  • Videoen handler om Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling og Bruners teori om stilladsering. I videoen lærer du om, hvordan man kan støtte andres læring, og du bliver blandt andet introduceret for begreber som rekruttering, retningsfastholdelse og frustrationskontrol. 
    15:35

Videoerne kan understøtte og fremme din læring om den pædagogiske grundfaglighed. Du har altid adgang til videoerne, så du frit kan tilpasse din læring til dit skema og hverdag. Du kan repetere stoffet efter behov og genoptage, hvor du var kommet til. Det sikrer dig en god grundforståelse af emnerne og baner vejen for en mere dybdegående viden.