Anatomi & fysiologi
Videoen er en introduktionsvideo til fagområderne anatomi og fysiologi. Anatomi er læren om organismers opbygning eller struktur. Fysiologi er læren om organismers funktion. Du kan bl.a. lære om fagsproget, der hører til disse områder, og hvordan fagordene bøjes og udtales.20:03Introduktion til anatomi og fysiologi8610 visninger
Videoen handler om homøostatisk regulering, som er en central reguleringsmåde i kroppen. Homøostase betyder balance i kroppens indre miljø. Den homøostatiske regulering sørger for denne balance i kroppens indre miljø, bl.a. at kroppen ikke bliver for kold.20:20Homøostatisk regulering5643 visninger
Videoen handler om iltens vej fra luften omkring os ud til alle kroppens celler. Vi vil gennemgå iltmolekylernes vej ned i lungerne, ind i blodet, rundt i legemskredsløbet, ind i kapillærerne, ind i cellerne og til sidst ind i mitokondrierne. Du kan bl.a. lære om begreber som gasudvekling, diffusion og elektrontransportkæden.17:41Iltens vej gennem kroppen6205 visninger
Videoen handler om, hvordan vand bevæger sig rundt i kroppen, fx i fordøjelseskanalen og i blodet. Du kan bl.a. lære om kroppens vandbalance og om, hvordan nyrerne sørger for, at mængden af vand i kroppen er, som den skal være.15:44Vands vej gennem kroppen3439 visninger
Bevægeapparatet består af knogler, led og muskler og gør det muligt for os at bevæge os. Knogler har en vigtig rolle i reguleringen af calcium i blodet. Led opdeles i ægte og uægte led, som har forskellig opbygning og styrke. Muskler kan kontrahere, hvilket kræver energi. I videoen får du en introduktion til tre typer af knogleceller og to typer af knoglevæv. Du kan lære om ledbevægelser, muskelstofskiftet og muskelaktivitet.26:15Introduktion til bevægeapparatet18495 visninger
Calcium- og fosfatstofskiftet er kroppens omsætning af to livsvigtige stoffer. I videoen kan du lære om, hvor calcium kommer fra, hvordan det optages og desuden om dets betydning for knogler, muskler, nervesystemet og blodets koagulation. Du kan også lære om D-vitamins rolle i optagelse af calcium og de calciumregulerende hormoner: parathyroideahormon og calcitonin. Til sidst kan du lære om fosfats funktioner i kroppen og reguleringen af fosfatkoncentrationen i blodet.16:19Calcium- og fosfatstofskiftet8678 visninger
I videoen kan du lære om fysisk aktivitet og dets betydning for vores sundhed. Fysisk aktivitet påvirker os nemlig på mange forskellige måder. I videoen kigger vi både på, hvordan det påvirker kredsløbet, respirationen, bevægeapparatet og nervesystemet. På den måde kan du blive klogere på, hvorfor fysisk aktivitet egentlig er sundt. Du kan lære om begreber som BDNF, EPO og GLUT4.22:20Fysisk aktivitet og sundhed5250 visninger
I denne video kan du lære om knoglernes makroskopiske og mikroskopiske opbygning. Der findes ca. 200 knogler i menneskekroppen. Knoglerne er levende og indeholder knogleceller og kalkforbindelser. Du lærer begreber som kompakt og spongiøst knoglevæv, osteoblaster, osteoklaster, osteocytter og intercellulærsubstans.23:38Knoglernes opbygning9863 visninger
Vidste du at knoglerne vokser hele livet? Og du kan i nogen grad selv styre, om de bliver stærkere eller svagere. I videoen kan du lære om, hvordan knoglerne vokser, og hvad der gør, at knoglerne bliver stærkere eller svagere. Du kan også lære om forskellige nærringstoffer og hormoner, der har betydning for knoglerne. Du kan bl.a. lære om begreber som hyalin brusk, epifyseskiven, ossifikation og remodellering.16:23Knoglernes vækst og styrke4215 visninger
I denne video kan du lære om de to hovedtyper af led, nemlig ægte led og uægte led. Når vi gennemgår ægte led, lærer du om begreber som ledhule, ledbrusk, ledkapsel og ledvæske. Udover det handler videoen også om stabilisering af led, andre forskellige typer af led og om ledbevægelser, fx fleksion og ekstension.23:03Led og ledbevægelser5448 visninger
I videoen kan du lære du om tre vigtige emner, nemlig muskelarbejde, muskelstofskifte og muskeltræthed. Det handler bl.a. om koncentrisk, excentrisk og isometrisk kontraktion, om aerob forbrænding og anaerob forbrænding, om hvornår musklerne forbrænder glukose og fedt og til sidst om, hvorfor musklerne bliver trætte.23:58Muskelarbejde, muskelstofskifte og muskeltræthed4897 visninger
Muskulatur får kroppen til at bevæge sig. I videoen kan du lære om tværstribet muskulatur, hjertemuskulatur, glat muskulatur og derudover om musklernes blodforsyning, nerveforsyning og kontraktion.25:45Muskelvæv og muskelkontraktion7497 visninger
Kroppen består af milliarder af celler, som sørger for, at kroppen fungerer. Det er vigtigt at forstå, hvad celler er, og hvor de kommer fra. Og hvilke slags celler, der findes og deres rolle i kroppen. Videoen handler om cellernes opbygning, mitose og celledifferentiering. Du lærer også om røde blodlegemer, muskelceller, nerveceller, epitelceller og leverceller.11:31Introduktion til celler29740 visninger
Cellemembranens opbygning er afgørende for cellens livsvigtige transportfunktion. Videoen handler om cellemembranens dobbelte lipidlag og de forskellige transportformer. Der findes passiv transport med ionkanaler, men også simpel og faciliteret diffusion. Og der findes aktiv transport som pumper, sekundær aktiv transport, endocytose og eksocytose.19:12Cellemembranen22797 visninger
Cellens organeller kan sammenlignes med kroppens organer. De har hver især en rolle i forhold til cellens funktioner. Videoen handler om mitokondriernes produktion af ATP, ribosomernes proteinproduktion og cellekernens arvemateriale. Du lærer også om ru og glat ER, samarbejdet mellem flere organeller i transport og færdiggørelse af proteiner.11:27Cellens organeller15538 visninger
Videoen handler om de processer i cellerne, som fører til dannelse af proteiner. Du kan lære om transkription og translation og om faktorer, der kan påvirke proteinsyntese. Videoen introducerer fagbegreber som messenger-RNA, transfer-RNA, ribosomer, codon, amiorsyrer og epigenetik.20:51Proteinsyntesen3176 visninger
En samling af ens celler og materialet rundt om dem kaldes for væv. De fem hovedtyper af væv er støttevæv, epitelvæv, blod og bloddannende væv, nervevæv og muskelvæv. Vævene har forskellige egenskaber alt efter deres funktion. Muskelvæv skal kunne trække sig sammen. Og epitelvæv fungerer som en barriere. Videoen viser de forskellige typer væv og deres funktion.14:10Væv12570 visninger
Din krop har brug for de næringsstoffer, der findes i mad. Det er fordøjelsessystemets hovedopgave at fordøje maden og absorbere næringsstofferne. Videoen lærer dig om fordøjelseskanalens udstrækning, og hvordan alle delene af systemet arbejder sammen for at nedbryde maden. Og for at optage de vigtige næringsstoffer ved hjælp af kemiske og mekaniske processer.14:37Introduktion til fordøjelsessystemet31664 visninger
Bugspytkirtlen, pancreas, er både en eksokrin og endokrin kirtel. Pancreas indeholder kirtelvæv med eksokrine kirtelceller og endokrine kirtelceller, kaldet Langerhanske øer. De eksokrine kirtelceller danner bugspyt til duodenum. Bugspyttet neutraliserer tarmindholdet og indeholder tre fordøjelsesenzymer: amylase, lipase og trypsinforstadiet trypsinogen. De endokrine kirtelceller danner de to hormoner insulin og glukagon. De regulerer koncentrationen af blodglukose. Insulin kan sænke koncentrationen af glukose. Glukagon kan hæve den.10:36Bugspytkirtlen12806 visninger
Vores mad skal på en længere rejse igennem hele fordøjelseskanalen. Den øvre del af fordøjelseskanalen starter ved mundhulen og slutter ved ventriklen. I videoen kan du lære om alle dele af den øvre fordøjelseskanal, deres opbygning og funktioner. Delene er nemlig bygget op, så de bedst kan udføre lige netop deres opgave i fordøjelsen – hvad end vi taler om synkning, peristaltik eller proteinspaltning.20:32Den øvre fordøjelseskanal14826 visninger
Leveren er kroppens største kirtel, og den varetager mange centrale funktioner. Leveren kan på grund af portåresystemet sammenholde indholdet i det arterielle og det venøse blod. Og den står for omsætningen af kulhydrater, proteiner og lipider. Skadelige stoffer som alkohol og medicinrester bliver nedbrudt i leveren, ligesom leveren danner mange stoffer, fx galde. Galde opbevares i galdeblæren og bruges bl.a. til at nedbryde døde erytrocytter.18:45Leveren og galdeblæren14020 visninger
Det er gennem vores kost, at kroppen får tilført de molekyler, som den skal bruge fx til dannelse af energi. Det er fordi mad og drikke indeholder næringsstoffer som kulhydrater, lipider og proteiner. De er alle vigtige stoffer, der er nødvendige for, at kroppen fungerer ordentligt. I videoen bliver det gennemgået, hvordan kulhydrater, lipider og proteiner inddeles, hvordan de er opbygget, og hvordan de fordøjes. Men også, hvad man skal spise for at være sikker på, at kroppen får de essentielle næringsstoffer.21:01Næringsstoffer12945 visninger
I tyktarmen bliver de sidste næringsstoffer optaget. Og tyktarmen indeholder de ekstremt vigtige tarmbakterier, som beskytter mod infektion og danner kortkædede fedtsyrer og vitaminer. Ellers spiller tyktarmen og endetarmen en vigtig rolle i forhold til udskillelsen af fæces – defækation. Mange patienter har problemer med defækation, og derfor er det vigtigt for sundhedspersonale at vide noget om obstipation, peristaltik, bugpressen og defækationsstillinger.19:10Tyktarmen og endetarmen14880 visninger
Tyndtarmen består af tre dele: duodenum, jejunum og ileum. Det er i tyndtarmen, de fleste livsnødvendige næringsstoffer bliver nedbrudt og optaget i blodet. Tyndtarmen er opbygget med tarmtotter, fordøjelsesenzymer og tarmmotorik, der sikrer, at vi kan optage næringsstofferne fra maden bedst muligt.24:11Tyndtarmen13900 visninger
Hormonsystemet kaldes det endokrine system. De endokrine celler er ofte samlet i specielle endokrine kirtler, fx pancreas, ovaria og glandula thyroidea. Hormoner er en slags signalstoffer, som dannes af endokrine celler. Der findes mere end 50 forskellige hormoner i kroppen. Og de kan få cellerne til at opføre sig anderledes ved at skabe kemiske ændringer inde i cellen. Hormoner transporteres rundt via blodet til deres målceller. Målcellerne har hormonreceptorer, der binder specifikke hormoner.16:09Introduktion til hormonsystemet17149 visninger
Videoen giver et overblik over centrale hormoner og deres vigtigste funktioner. Insulin sørger for, at blodsukkeret ikke bliver for højt. Glukagon sørger modsat for, at det ikke bliver for lavt. Somatotropin påvirker kroppens vækst. Nogle hormoner styrer produktionen af andre hormoner. Du lærer også om, hvor hormonerne produceres i kroppen.14:33De vigtigste hormoner11169 visninger
Der er over 50 forskellige hormoner i kroppen. Hormonerne har stor betydning for mange forskellige processer og funktioner i kroppen. I videoen kan du lære om seks hormoner, som produceres i adenohypofysen: væksthormon, follikelstimulerende hormon, luteiniserende hormon, prolaktin, thyroideastimulerende hormon og adrenokortikotrope hormon. Du kan også lære om to vigtige hormoner, som produceres i hypothalamus: antidiuretisk hormon og oxytocin. Og om samspillet mellem hypofysen og hypothalamus.17:54Hormoner fra hypothalamus og hypofysen9966 visninger
Hormonerne kortisol, adrenalin og noradrenalin hjælper kroppen med at kunne klare både fysiske og psykiske belastninger. Adrenalin og noradrenalin udskilles fra binyremarven. De to hormoner sætter kroppen i stand til at klare pludselige belastninger ved bl.a. at øge hjertefrekvens, blodtryk og respiration. Kortisol produceres i binyrebarken og beskytter kroppen mod for lavt blodsukker. Kortisol nedsætter også dele af immunsystemets funktion.18:54Kortisol, adrenalin og noradrenalin9792 visninger
Kroppen er dækket af både ydre og indre overflader. Den ydre overflade er huden. Huden er kroppens største organ og består af 3 forskellige lag: epidermis, dermis og subcutis. Temperaturregulering, beskyttelse, produktion af D-vitamin-forstadie og deponering af vand og fedt er nogle af hudens centrale funktioner. Den indre overflade består af slimhinder. De findes bl.a. i luftvejene, fordøjelsessystemet og urinvejene. Slimhindernes funktioner varierer fra organsystem til organsystem.12:38Introduktion til hud og slimhinder11317 visninger
Dermis og subcutis er hudens inderste lag. Dermis kaldes læderhuden. Den bliver adskilt fra epidermis med en basalmembran. Både epidermis og dermis bliver forsynet med næringsstoffer via kapillærer i dermis. Dermis indeholder leukocytter: dendritiske celler, makrofager og mastceller. Smertesansen, følesansen og temperatursansens celler befinder sig også i dermis. Subcutis kaldes underhuden. Den består af løst bindevæv med mange fedtceller og meget vævsvæske. Derfor fungerer subcutis som kroppens fedt- og væskedepot.17:38Dermis og subcutis8735 visninger
Epidermis er hudens yderste lag. Den skal kunne tåle mekaniske påvirkninger. Inderst i epidermis findes stratum basale. Yderst findes stratum corneum. Cellerne i epidermis indeholder keratin og er bundet sammen med desmosomer. Keratin og desmosomer gør huden stærk. Epidermis indeholder melanocytter og Langerhanske celler. På og i epidermis findes hår, talgkirtler, svedkirtler og hudens normalflora.17:28Epidermis6254 visninger
Slimhinder beklæder kroppens indre overflader. De er alle opbygget af de samme typer af lag. Men særligt laget med epitelvæv er opbygget efter slimhindens specifikke funktion. Slimhinden i tyndtarmen kan lave absorption, svælg og spiserør er beskyttet mod slid, mens luftvejene har respirationsepitel. Slimhinder har også et ydre immunforsvar med bakteriehæmmende stoffer, normalflora og tæt forbindelse til leukocytter.13:44Slimhinder4360 visninger
Det specifikke forsvar består af hvide blodlegemer, lymfocytter og andre stoffer. Forsvarets hovedopgaver er at øge fagocytose og virkningen af komplementsystemet, dræbe virusinficerede celler og udvikle immunitet. Du lærer om, hvordan receptorer gør cellerne i stand til at bekæmpe specifikke mikroorganismer. Og om immunglobuliner og udviklingen af lang og kortvarig immunitet.11:52Det specifikke forsvar16080 visninger
Når mikroorganismer er brudt igennem det ydre immunforsvar, så møder de det indre forsvar. Det opdeles i det uspecifikke og specifikke forsvar. Cellerne i det uspecifikke forsvar kan reagere med det samme på alle slags mikroorganismer. Videoen lærer dig om det uspecifikke forsvars celler. Og du lærer, hvordan de opdager og fagocyterer mikroorganismer.11:02Det uspecifikke forsvar13843 visninger
Kroppens immunforsvar beskytter dig, så du ikke bliver syg. Immunforsvaret har to forsvarslinjer. Det ydre forsvar er den første forsvarslinje, som stopper mikroorganismer i at trænge ind i kroppen. Hud, slimhinder og urinveje er eksempler på det ydre forsvar. I videoen lærer du om det ydre forsvars bekæmpelse af mikroorganismer med bl.a. lav pH-værdi. Og du lærer om normalflora, slim og fimrehår.15:49Det ydre forsvar14396 visninger
Kredsløbet er kroppens transportsystem. Det transporterer stoffer derhen, hvor de skal bruges. Og det leder affaldsstoffer væk. Kredsløbet består af hjerte, kar, blod og lymfesystem. Videoen lærer dig om hjertets funktion, placering og opbygning, de fem slags blodkar, blodets bestanddele og lymfesystemets funktion.20:37Introduktion til kredsløbet45291 visninger
I videoen kan du lære, hvordan man udtaler forskellige fagudtryk om kredsløbet. Du får helt styr på, hvordan man udtaler ord som fx valva tricuspidalis, arteriae coronariae og tonsilla pharyngealis.9:56Sådan udtaler du fagudtryk om kredsløbet960 visninger
Blodet har en vigtig rolle i immunforsvaret og for fordelingen af væske i kroppen. Men også for transporten af molekyler, ioner og varme rundt i kroppen. Videoen handler om blodets plasma og celler. Plasmaet indeholder plasmaproteiner, ioner, nærings- og affaldsstoffer. Cellerne er blodplader, røde - og hvide blodlegemer. Og de sørger for blodkoagulation og transport, men medvirker også i immunforsvaret.13:48Blodet20251 visninger
Der findes fem typer blodkar. De hjælper alle med at lede blodet rundt i kroppen. Blodets vej gennem kredsløbet forløber fra hjertet til arterier, arterioler, kapillærer, venoler og vener. Og til sidst når blodet tilbage til hjertet. Videoen handler om blodkarrenes unikke egenskaber og om, hvordan de hver især har særlige opgaver i blodkredsløbet.20:35Blodkarrene18081 visninger
Blodet skal have tryk på for at komme rundt i hele kredsløbet. Trykket er størst i arterierne og falder gennem kroppen. Den perifere modstand, minut- og blodvolumen har indflydelse på blodtrykket. Videoen handler om det vasomotoriske center i hjernen, der får information fra sanseceller. På den måde styres det, om blodtrykket skal stige eller falde.12:36Blodtrykket28441 visninger
De røde blodlegemer – erytrocytterne – udgør 70 % af kroppens celler. Derfor er viden om erytrocytters opbygning, funktion, produktion og nedbrydning vigtigt stof. I videoen lærer du om erytrocytternes opbygning med hæmoglobin, transporten af ilt og kuldioxid. Og du lærer om produktionen i den røde knoglemarv og nedbrydningen med hjælp fra de hvide blodlegemer – makrofager.13:21Erytrocytter10805 visninger
Hjertet er den pumpe, der sender blodet rundt i kroppen med det rette tryk. Det består af til- og fraførende blodkar, fire hjertekamre og fire hjerteklapper. Alle disse dele sørger for at blodet bliver ført den rigtige vej gennem hjertet og kroppen. Videoen handler om hjertets opbygning, men også om hjertevæggen, hjertets egen blodforsyning og hjertets rolle i kredsløbet.14:29Hjertets opbygning28953 visninger
Lyden af hjertet svarer til de tre faser i hjertets cyklus. I løbet af de tre faser trækker hjertemuskulaturen sig sammen og slapper af igen. Og blodet bliver ført den rigtige vej gennem hjertet og ud i kredsløbet. Videoen handler om hjertets cyklus og hjertets ledningssystem, og den forklarer, hvad et EKG er.16:21Hjertets pumpefunktion22682 visninger
Et hul på et blodkar skal standses hurtigt, så du ikke mister for meget blod. Hæmostase betyder standsning af blødning. Det sker gennem tre trin: karkontraktion, dannelse af trombocytprop og blodkoagulation. Der er mange stoffer, der deltager i denne proces. Dem lærer du om i videoen. Du lærer også, hvad der sker efter reparation af et blodkar.8:32Hæmostase14939 visninger
I lymfesystemet bliver den overskydende væske i vævet optaget og transporteret rundt i et rørsystem for at blive ledt tilbage til blodet. Tryk presser væsken, lymfe, ind i lymfekapillærer. De findes mange steder i kroppen. Lymfen ledes forbi lymfeknuderne. Og de er vigtige for immunforsvaret, fordi de bekæmper bakterier, virus og svamp. Lymfesystemet sørger altså både for transport og beskyttelse.10:28Lymfesystemet12528 visninger
Det parakapillære kredsløb bringer stoffer fra blodet til cellerne i vævsvæsken uden for blodet. Og det bringer affaldsstoffer væk fra cellerne. Videoen handler om den utætte kapillærvæg, udvekslingen af stoffer ved hjælp af det hydrostatiske og det kolloidosmotiske tryk.11:44Stofudvekslingen17328 visninger
De kvindelige kønsorganer kaldes genitalia feminina og inddeles i indre og ydre kønsorganer. I æggestokkene dannes der ægceller. Ved ægløsning frigøres ægcellerne fra æggestokkene og transporteres via æggelederne til livmoderen. Livmoderen kaldes uterus og består af tre lag. Det meste af livmoderens inderste lag afstødes hver måned, hvis der ikke er sket befrugtning.14:08De kvindelige kønsorganer8831 visninger
De mandlige kønsorganer kaldes genitalia masculina. Testiklerne producerer sædceller og testosteron. Sædcellerne modnes i bitestiklerne og får evnen til at svømme og befrugte en ægcelle. Ved ejakulation transporteres sædcellerne fra bitestiklerne gennem sædlederne, ind i prostata og ud via urinrøret. Vævet i svulmelegemerne i penis kan fyldes med blod ved seksuel stimulation. Det gør, at manden får erektion.16:08De mandlige kønsorganer5719 visninger
Kønshormonerne deltager i styringen af kønsorganernes udvikling og funktion og er ansvarlige for forskellen på kvindekroppen og mandekroppen. De mandlige kønshormoner er androgener som testosteron. De vigtigste kvindelige kønshormoner er østrogener og gestagener som østradiol og progesteron. Mandens testosteronkoncentration er konstant, mens kvindens koncentration af kønshormoner varierer i løbet af menstruationscyklussen.20:09Kønshormonerne6779 visninger
Nervesystemet er som et stort netværk, der sender beskeder rundt i hele kroppen. På den måde ved organer, muskler og nervesystemet, hvad der skal ske. Nervesystemets forskellige dele styrer, at du trækker vejret, at fordøjelsen sættes i stå, eller at du sparker til en bold. Videoen lærer dig om forskellen på sensorisk og motorisk, neuroners opbygning og nervesystemets opdeling.13:01Introduktion til nervesystemet33359 visninger
Der findes tre mekanismer, som sørger for den bedst mulige beskyttelse af centralnervesystemet (CNS). CNS er et af kroppens mest essentielle systemer, fordi det indsamler og bearbejder sanseinformation. Det er derfor meget vigtigt, at CNS bliver godt beskyttet. Videoen lærer dig om de tre beskyttelsesmekanismer: meninges, cerebrospinalvæske og blod-hjerne-barrieren.13:26Beskyttelse af centralnervesystemet11100 visninger
Det autonome nervesystem kan opdeles i to systemer: det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. Deres impulser fører ofte til modsatrettede reaktioner. Det parasympatiske system sender impulser, når kroppen er i hvile. Det sympatiske system sender impulser, når kroppen udsættes for belastninger. Sympatisk aktivitet sørger bl.a. for, at hjertet slår hurtigere og kraftigere, at bronkierne udvider sig, og at fordøjelsessystemets aktivitet nedsættes. Parasympatisk aktivitet virker stik modsat.19:04Det autonome nervesystem15220 visninger
Fra din hjerne udspringer der 12 par hjernenerver. De er meget vigtige i forhold til taleevne, synssans, høresans og meget mere. Hjernenerverne har alle et nummer og et navn, som kan være ret svære at få styr på. I videoen får du en gennemgang af de forskellige hjernenervers ansvarsområder. Og du lærer et par gode tommelfingerregler til at huske, hvad nerverne hedder, og hvad de gør.15:58Hjernenerverne7524 visninger
Hjernen er et kompliceret organ med milliarder af neuroner, der kommunikerer med hinanden. Videoen gennemgår cerebrum og cortex cerebri, cerebellum og truncus encephali. Du kan lære om hjernens centre, der udfører forskellige funktioner. Det er livsvigtige centre, der får vores krop til at fungere. Respirationscentret styrer vores vejrtrækning, og det vasomotoriske center sender impulser til hjertet og styrer vores blodtryk.19:41Hjernens anatomi og fysiologi14874 visninger
At sparke til en bold kræver mange trin, fra beslutningen er taget, og til benet rent faktisk sparker til bolden. Først skal nerveimpulserne stimuleres i hjernen. Og så skal de bevæge sig via bestemte veje gennem motoriske centre, medulla oblongata, medulla spinalis og spinalnerver for til sidst at nå den muskel, der skal påvirkes. Videoen lærer dig om nerveimpulsernes forløb gennem de motoriske nervebaner trin for trin.15:20Motoriske funktioner8689 visninger
Et andet ord for nerveimpuls er aktionspotentiale. Et aktionspotentiale påvirker neuronets membranpotentiale, så der åbnes forskellige ionkanaler. Sådan bliver cellen først depolariseret og dernæst repolariseret. Videoen viser, hvordan aktionspotentialet ændrer membranpotentialet og udbreder sig langs neuronet. Og du lærer også om myelinskeder og refraktærperioder.16:26Nerveimpulser15093 visninger
Kroppens sanseindtryk bliver registreret af den sensoriske del af nervesystemet. Impulser fra sanseceller ledes via sensoriske nervebaner gennem medulla spinalis og medulla oblongata til hjernen. Men specialiserede sanseceller til fx lys, lyd og kemiske stoffer føres via hjernenerverne til specifikke centre i hjernen. Videoen viser impulsernes vej fra sansecelle til hjernen, overkrydsning i medulla oblongata og hjernens sensoriske centre.15:42Sensoriske funktioner7597 visninger
Nociceptorer er de specialiserede sanseceller der sanser, når kroppen er i smerte. De udsender smertenerveimpulser, som transporteres gennem neuroner til medulla spinalis og videre til sensoriske centre i hjernen. Hvordan smertenerveimpulser opstår, hvordan de transporteres til hjernen, og hvilke kropslige reaktioner der er i forbindelse med smerte, er alle emner, der hører under smertefysiologi.13:23Smertefysiologi17187 visninger
Nerveceller kan sende nerveimpulser til andre celler henover synapsespalten. Det sker ved hjælp af de kemiske signaler – neurotransmittere. Neurotransmittere er molekyler, der viderefører impulser mellem nervecellernes synapser. Videoen lærer dig om trinene i denne proces. Og du lærer også om den vigtige neutrotransmitter acetylkolin, der sørger for muskelkontraktion.11:57Synapser13013 visninger
Nyrerne er vigtige for kroppen, fordi de producerer urin og renser blodet for affaldsstoffer. Nyrerne regulerer væskebalancen, elektrolytbalancen og syre-base-balancen og deltager i reguleringen af blodtrykket. Urinen dannes i nyrernes funktionelle enheder – nefronerne. Urinvejene opsamler og opbevarer den færdige urin. Videoen handler om nyrernes og urinvejenes opbygning og funktioner.13:34Introduktion til nyrer og urinveje27891 visninger
Blodtryksreguleringen er central for at opretholde kroppens homøostase. Både hjertets minutvolumen, den totale perifere modstand og blodvolumen har betydning for blodtryksreguleringen. I videoen kan du lære om nyrernes rolle i blodtryksreguleringen, og i den forbindelse lærer du også om filtrationstrykket og renin-angiotensin-aldosteron-systemet.12:31Blodtryksreguleringen16427 visninger
Filtration er den første af de tre processer, som sker i nyrernes nefroner ved urindannelse. I nefronerne findes glomerulus, der ligger i Bowmans kapsel. Ved filtration presses vand og små opløste stoffer fra blodet i glomerulus til Bowmans kapsel. Væsken kaldes præurin. Filtrationstrykket får filtrationen til at ske, så der dannes præurin. Kroppen danner omkring 180 liter præurin i døgnet.20:23Filtration17070 visninger
Miktion sker via et samspil mellem både autonome og viljestyrede dele i nervesystemet. Når blæren fyldes, registreres det af blærens strækreceptorer, og sensoriske impulser sendes til nervecentrene, som sørger for, at vi tømmer blæren, når den er fuld. I videoen kan du lære begreber som urininkontinens, urinretention og residualurin.11:52Miktion10378 visninger
Dannelse af urin sker ved tre processer: filtration, reabsorption og sekretion. Videoen handler især om de to sidste. Processerne sker i nefronerne, som består af Bowmans kapsel og et rørsystem. Ved reabsorption genoptages ioner, næringsstoffer og vand til blodet fra præurinen. Ved sekretion udskilles uønskede stoffer fra blodet. På den måde kommer stofferne ud af kroppen med urinen.19:42Reabsorption og sekretion10592 visninger
Videoen handler om syre-base-reguleringen, som sker i et samspil mellem buffersystemer, respirationen og nyrernes urindannelse. Syre-base-reguleringen sørger for, at blodet har en pH-værdi mellem 7,35-7,45. I videoen kan du lære om syrer og baser, pH-værdi, og hvordan buffersystemer, respirationen og nyrerne bidrager til syre-base-reguleringen.17:49Syre-base-reguleringen12345 visninger
Videoen handler både om urinens normale sammensætning og om de stoffer, der normalt ikke findes i urinen, fx proteiner, leukocytter og glukose. Du kan lære om urinens affaldsstoffer, ioner og pH-værdi, og om urinstix og diurese.20:01Urin og diurese7099 visninger
Kroppen danner hele tiden urin. Urinvejene opsamler urinen fra nyrerne og opbevarer den indtil vandladningen. De nedre urinveje består blandt andet af urinrøret, som transporterer urinen ud af kroppen. I denne video kan du lære om urinvejenes opbygning og infektionsforsvar og om pelvis renalis, ureteres, vesica urinaria og urethra.17:15Urinvejene9092 visninger
Væske- og elektrolytbalancen er balancen i kroppens indhold af vand og ioner. I videoen kan du lære, hvordan nyrerne er med til at regulere på væske- og elektrolytbalancen. Du lærer også, hvordan kroppen mister og tilføres vand, og hvor vandet findes i kroppen. I den forbindelse vil du støde på begreber som det vandbalanceregulerende center, ADH, osmoreceptorer, strækreceptorer, aldosteron og angiotensin II.22:34Væske- og elektrolytbalancen13455 visninger
Cellerne i kroppen har brug for ilt, så de kan producere livsvigtig energi. Det er respirationssystemets opgave at få ilt ind i kroppen og udskille affaldsstoffet kuldioxid. De konduktive luftveje fugter, renser og opvarmer indåndingsluften. Og de respiratoriske luftveje sikrer gasudveksling mellem blodet og luften. Videoen lærer dig om vejrtrækning, luftvejenes inddeling og funktioner.14:10Introduktion til respirationssystemet32015 visninger
De konduktive luftveje står for at lede indåndingsluften ned til de dybeste dele af luftvejene og udåndingsluften ud igen. Men de har også andre funktioner. Respirationsepitelet i luftvejene sørger for at rense, opvarme og fugte luften, så den generer luftvejene mindst muligt. Cavitas nasi har betydning for lugte- og smagssansen. Og i larynx findes stemmebåndene. De konduktive luftveje har altså flere vigtige funktioner.19:02De konduktive luftveje15675 visninger
For at din krop kan komme af med affaldsstoffet kuldioxid og optage den livsvigtige ilt, skal der ske en udveksling af disse to stoffer fra det afiltede blod i lungekapillærerne til luften i lungernes alveoler. Den udveksling kaldes gasudvekslingen og sker ved diffusion. Men en række betingelser skal være opfyldt, for at diffusion kan foregå. Og det er dem, du lærer om i videoen.17:28Gasudvekslingen19821 visninger
Cellerne i kroppen bruger mere ilt til at danne energi under aktivitet. Kemoreceptorer opdager det øgede iltbehov og sender besked til respirationscentret om, at der er brug for en hurtigere og dybere vejrtrækning. Videoen lærer dig om reguleringen af vejrtrækningen, hvordan respirationscentret sender impulser til respirationsmusklerne, og hvordan gasudvekslingen i alveolerne øges.20:37Regulering af vejrtrækningen14529 visninger
Videoen handler om respirationens rolle i syre-base-reguleringen. I videoen kan du lære om homøostase, pH-værdi, buffersystemer, hypoventilation, hyperventilation og A-punktur.18:07Respirationens rolle i syre-base-reguleringen14845 visninger
Når vi trækker vejret, optager vi O₂ og udskiller CO₂. O₂ skal rundt til kroppens celler, der bruger O₂ til at danne energi. CO₂ er et affaldsstof, der transporteres fra kroppens celler til lungerne. I videoen kan du lære om transport af O₂ og CO₂. Og om hæmoglobin, saturation, acidose, cyanose, kulsyre, hydrogen-ioner og hydrogencarbonat.14:58Transport af O₂ og CO₂ i blodet12724 visninger
Vejrtrækningen er en af de vigtigste processer i kroppen, der sørger for, at vi optager livsvigtig ilt og udskiller kuldioxid. Luften bliver suget ned i lungerne ved en indånding, når der opstår et undertryk i lungerne. Og luften presses ud igen ved overtryk. Det er her, at respirationsmusklerne kommer i spil. Videoen lærer dig om, hvordan respirationsmusklerne skubber og trækker i pleura, så du kan trække vejret.23:51Vejrtrækningen14044 visninger
Høresansen og ligevægtssansen afhænger af et sammenspil mellem øret og hjernen. Lyd opfanges af øremuslingen, aricula, og føres gennem flere trin til hjernens hørecentre. Lydbølgerne sætter gang i mange svingninger af ørets forskellige dele, bl.a. trommehinden, hammeren og ambolten. Det får væsken og membranerne i sneglen, cochlea, i svingninger. Svingningerne bøjer hårene på sansecellerne, og derved dannes hørenerveimpulser. Ligevægtssansen registrerer kroppens bevægelse og stilling. Disse sanseceller sidder i buegangene og vestibulum i det indre øre.13:34Høresansen og ligevægtssansen4742 visninger
Smagssansen og lugtesansen sanser stoffer i føden og indåndingsluften. Smagssanseceller samlet på tungen i smagsløg gør det muligt at smage de fem smage: salt, sødt, bitter, surt og umami. Smagen udløses, når smagsnerveimpulser sendes til hjernen via hjernenerverne 7, 10 og 9. Hjernenerve 1, nervus olfactorius, er kendt som "lugtenerven". Den sender lugtenerveimpulser fra lugtesanseceller til hjernen for at udløse lugte. Der er et tæt sammenspil mellem lugte- og smagssansen. Derfor smager mad af mindre ved forkølelse.12:09Smagssansen og lugtesansen1668 visninger
Synssansen er en af de fem centrale sanser. Synet virker via et sammenspil mellem øjets forskellige dele og hjernens synscentre. Lysbølger rammer øjet og bevæger sig ind til de specialiserede synssanseceller: tappe og stave. Dette starter synsnerveimpulsernes rejse til synscentrene i hjernens occipitallapper. Pupillen, linsen, hornhinden, regnbuehinden m.m. spiller også en rolle for synets funktion.13:21Synssansen6022 visninger
Stofskiftet handler om, hvordan næringsstoffer omdannes til andre stoffer i kroppens celler. Det er vigtig viden, når man skal beregne, hvilken kost en patient har brug for. I videoen får du en introduktion til anabolisme, katabolisme, energistofskifte, basalstofskifte, arbejdsstofskifte og stofskiftehormoner.15:55Introduktion til stofskiftet11451 visninger
Kroppens blodsukkerregulering sørger for, at der er en passende mængde glukose i blodet. Det sker ved hjælp af hormonerne insulin, glukagon, adrenalin og kortisol. Insulin udskilles, når blodsukkeret skal sænkes, mens glukagon, adrenalin og kortisol udskilles, når blodsukkeret skal øges. Du lærer om, hvor hormonerne dannes og om deres funktioner i blodsukkerreguleringen.19:13Blodsukkerreguleringen8864 visninger
Kulhydrater er et af de livsvigtige næringsstoffer, vi får gennem kosten. Der dannes tre monosakkarider i tyndtarmen: glukose, fruktose og galaktose. Kroppens celler får kulhydrater med blodet i form af glukose. Leveren omdanner fruktose og galaktose til glukose. Cellerne forbrænder glukose og bruger det som energikilde. Glukose kan også omdannes til fedt eller ligge som depot i cellerne. I videoen kan du lære om blodglukose, aerob og anaerob forbrænding af glukose, glukoneogenese og glukosedeponering.11:29Kulhydratstofskiftet6668 visninger
Lipidstofskiftet er omsætningen af fedtstoffer i kroppens celler. Triglycerider og kolesterol er lipider, som absorberes til tolvfingertarmens væg. Her pakkes de ind i en slags pakke kaldet lipoprotein. Lipoproteiner absorberes til lymfekarrene og kan herfra transporteres til blodbanen og rundt til kroppens celler. Lipoproteinerne afgiver nogle lipider til cellerne, og leveren omdanner resten til VLDL.15:50Lipidstofskiftet5389 visninger
Proteiner har mange livsvigtige funktioner i kroppen. Proteiner indtages med føden og spaltes til aminosyrer i fordøjelsessystemet. Størstedelen af blodets plasmaproteiner dannes i leveren. Leveren danner også de ikke-essentielle aminosyrer ved transaminering og fraspalter nitrogen fra aminosyrerne ved deaminering. I videoen lærer du mere om leverens rolle i proteinstofskiftet og om absorption af aminosyrer fra føden.12:37Proteinstofskiftet4824 visninger
Mennesker er ensvarme dyr. Det betyder, at vores kropstemperatur kan holdes konstant uanset omgivelsernes temperatur. En normal kropstemperatur ligger omkring 37 °C. Hvis ikke temperaturen holdes konstant, så kan de livsvigtige enzymer denaturere. Kroppen kan derfor afgive eller optage varme fra omgivelserne ved fire processer: ledning, stråling, konvektion og fordampning. Men kroppen kan også producere varme ved hjælp af energistofskiftet. Det temperaturregulerende center i hjernen sikrer balancen mellem varmeproduktion og varmeafgivelse.14:11Introduktion til temperaturreguleringen9804 visninger
Kropstemperaturen opretholdes i det temperaturregulerende center i hypothalamus. Centeret har et set point på ca. 37 °C. Termoreceptorer sender besked til centeret om temperaturen i huden og hypothalamus. Centeret kan justere kroppens varmeafgivelse og varmeproduktion. Pyrogener øger kroppens set point og forårsager feber. Feber forløber i kuldefasen, plateaufasen og den aftagende fase.16:03Temperaturregulering og feber12223 visninger
Bevægeapparatets anatomi
Videoen giver en indføring i de basale elementer i anatomiens fagsprog. Fagsproget bruges til at beskrive placeringen af kroppens anatomiske strukturer i forhold til hinanden. Du kommer til at lære om den sagittale, transversale og den vertikale retning og om det sagittale, frontale og transversale plan. Du lærer også, hvad den anatomiske normalstilling er.18:11Anatomiens fagsprog1913 visninger
Videoen handler om kroppens led og bevægelser. Der er ægte og uægte led, og du kan lære om de vigtigste ledbevægelser, som kan beskrives ud fra bevægelsesakser og bevægelsesplaner. Du får også overblik over bevægeapparatets seks ledtyper.22:31Kroppens led og bevægelser821 visninger
Denne video handler om overekstremitetens skelet. Det vil sige alle knoglerne i armen, hånden og det, man samlet kalder for skulderbæltet. Du kommer til at lære om knoglernes placering samt deres vigtigste muskelfremspring. Derudover lærer du de latinske navne på knoglerne, og hvorfor de hedder, som de gør.22:26Overekstremitetens skelet383 visninger
Videoen handler om albueleddets og knæleddets funktioner og anatomi. Du kan bl.a. lære om albueleddets tre forskellige ledtyper og om ledflader og ligamenter i både albuen og knæet.24:09Albueled og knæled216 visninger
Bækkenet og skulderbæltet er to vigtige knoglestrukturer i kroppen. I videoen kan du lære om deres respektive anatomi og funktioner. Du lærer mere konkret, hvordan strukturerne er opbygget, og hvilke led og ligamenter de hver især er bundet sammen af.21:01Bækkenets og skulderbæltets led96 visninger
Fødderne og tæerne spiller en vigtig rolle i forhold til kroppens stabilitet, balance, støddæmpning og belastningsfordeling. I videoen kan du lære alt det vigtigste om fodens funktion og bevægelser, og om fod- og tåleddenes anatomi.22:41Fodens og tæernes led24 visninger
I videoen kan du lære om skulderleddet og hofteleddets opbygning og funktion. Mere præcist kan du lære om leddenes anatomiske opbygning og de anatomiske strukturer, der beskytter og stabiliserer leddene. Du kan også lære om de muskler, der muliggør bevægelse i leddene, herunder rotatorcuffen for skulderleddet og hoftebøjerne for hofteleddet.19:52Skulderled og hofteled100 visninger
De overfladiske ryg- og brystmuskler ligger lige under hudens overflade, og de er vigtige for stabilisering og bevægelse af skulderbæltet og skulderleddet. I videoen kan du bl.a. lære om m. trapezius, m. latissimus dorsi, m. pectoralis major og m. serratus anterior.21:10De overfladiske ryg- og brystmuskler253 visninger
Videoen handler om de egentlige skuldermuskler, som er en samlet betegnelse for en gruppe muskler, der varetager skulderleddets funktion. Videoen gennemgår de seks egentlige skuldermuskler, nemlig m. deltoideus, m. teres major, m. teres minor, m. infraspinatus, m. supraspinatus og m. subscapularis samt deres placeringer og vigtigste funktioner.17:34De egentlige skuldermuskler93 visninger
Biokemi
Kroppens energikrævende processer sker først og fremmest i cellerne. Cellerne har nemlig hele tiden brug for energi. Videoen handler om, hvordan cellerne producerer den livsvigtige energi gennem en masse kemiske reaktioner. Du kan bl.a. lære begreber som ATP, glykolyse, citronsyrecyklus og elektrontransportkæden.22:00Energiproduktion i cellerne4652 visninger
Kroppens celler er opbygget af molekyler. Videoen handler primært om de mest centrale grupper af molekyler i kroppen: proteiner, kulhydrater, fedtstoffer og nukleinsyrer. Du kan lære om de forskellige molekylers funktion og opbygning.25:39Kroppens molekyler2271 visninger
Videoen handler om molekyler og ioner. Molekyler er atomer, der er bundet sammen ved hjælp af kemiske bindinger. Ioner er atomer, der har modtaget eller afgivet elektroner. Du kan lære om forskellige typer af molekyler, fx iltmolekyler og proteinmolekyler, og om forskellige typer af ioner, fx natriumioner. Du kan også lære om kovalente bindinger, atomets opbygning og stabilitet.21:54Molekyler og ioner2293 visninger
Proteiner er helt afgørende for, at vores kroppe fungerer, som de skal. I den her video kan du lære om, hvorfor proteiner er vigtige, og hvad proteinerne i kroppen gør. Du kan bl.a. lære om proteiners biokemi, funktioner og struktur. Her kommer vi ind på transportproteiner, enzymer, hormoner, koagulationsfaktorer og meget mere.21:46Proteiner2236 visninger
Viden om syrer, baser og pH-værdi er vigtig for at få en grundlæggende forståelse af menneskekroppen. I videoen kan du bl.a. lære om syrerne kulsyre, saltsyre og mælkesyre. Og om baserne hydrogencarbonat og ammoniak, og om pH-værdierne i kroppen og meget mere. Du kan bl.a. også lære om begreber som acidose, alkalose og buffere.17:51Syrer, baser og pH-værdi4069 visninger
Ernæring
Videoen handler om de officielle kostråd. Der er syv officielle kostråd, og de handler om, hvordan man kan spise sundt og klimavenligt. Kostrådene udvikles af Fødevarestyrelsen, og de nuværende er fra 2022. I videoen kan du bl.a. lære om begreber som essentielle fedtsyrer, bioaktive komponenter og biotilgængeligbed.24:55De officielle kostråd3144 visninger
Videoen handler om energiforbrug og energibehov. Du kan lære om de overordnede kategorier af ting, som man bruger energi på: Basalstofskifte og hvilestofskifte, arbejdsstofskifte og kostens termogene effekt. Du kan også lære om Henrys formel og Harris-Benedict-formlen, som kan bruges til at estimere personers energiforbrug.22:17Energiforbrug og energibehov4670 visninger
Denne video handler om underernæring. Underernæring er en medicinsk tilstand, hvor kroppen ikke får nok næring. I videoen kan du lære om definitionen på underernæring og om diagnosen, udbredelsen, årsagerne, konsekvenserne, forebyggelsen og behandlingen.22:55Underernæring2585 visninger
Videoen handler om stressmetabolisme, en ændring af kroppens metabolisme, som sker når den er udsat for alvorlig belastning. Du får et overblik over de fysiologiske responser, der udløses når man er stressmetabol. Herunder stigning i de proinflammatoriske cytokiner, øget aktivitet i det sympatiske nervesystem samt øget udskillelse af katabole hormoner. Du lærer også om de kliniske konsekvenser af stressmetabolisme. Til sidst lærer du at estimere ernæringsbehov og lægge en ernæringsplan hos en stressmetabol patient.26:57Stressmetabolisme676 visninger
Farmakologi
Videoen giver dig en introduktion til farmakologi som fagområde. Du kan lære om almen farmakologi, specialfarmakologi og lægemiddelhåndtering, og du vil støde på begreber som agonist, antagonist, absorption, distribution, elimination og medicineringsprocessen.24:52Introduktion til farmakologi1523 visninger
Lægemidler har udover en virkning også bivirkninger, som går ud over lægemidlets ønskede effekt. En patient med skadelige bivirkninger skal observeres af sundhedsfagligt personale, og bivirkningerne skal indberettes. I videoen kan du blandt andet lære om type A-bivirkninger, type B-bivirkninger, allergiske reaktioner, afhængighed, neurologiske og seksuelle bivirkninger og indberetning af bivirkninger.29:41Bivirkninger9143 visninger
Farmakodynamik handler om lægemidlers virkningsmekanisme og virkninger. Der findes lægemidler, som påvirker receptorer, lægemidler som påvirker enzymer og lægemidler, som ikke påvirker cellulære strukturer. I videoen kan du lære begreber som agonister, antagonister, partielle agonister, reversible og irreversible bindinger. Du kan også lære om selektive og non-selektive lægemidler. Og kompetitiv og non-kompetitiv hæmning.25:58Farmakodynamik14042 visninger
Farmakokinetik handler om, hvordan kroppen påvirker lægemidler fra indtagelse til udskillelse. Videoen gennemgår absorptionsfasen, distributionsfasen og eliminationsfasen. Du kan lære begreber som lokal og systemisk administration, biotilgængelighed, transportmåder hen over cellemembraner, lægemidlers fedt- og vandopløselighed, ioniserede og uioniserede lægemidler, enteral og parenteral, first pass-metabolisme, fase 1- og fase 2-reaktioner, 1. og 0. ordenselimination og halveringstid.55:16Farmakokinetik14156 visninger
Videoen handler om farmakologiske interaktioner. Interaktioner kan føre til mindre eller mere virkning af et lægemiddel. Hvis en interaktion fører til mere virkning, kan der opstå bivirkninger. I videoen får du en række eksempler på, hvordan lægemidler kan interagere. Du kan også lære om risikolægemidler, særlige patientgrupper, terapeutisk værdi og om konsekvenser af interaktioner, og hvordan de undgås.30:27Interaktioner4704 visninger
Dosering af lægemidler er et centralt emne inden for farmakologi, da den rigtige dosering øger patientsikkerheden. I videoen vil du lære om de fire doseringsprincipper: standarddosering, dosering efter virkning, dosering efter plasmakoncentration og dosering efter bivirkninger. Videoen kommer også ind på relevante begreber som steady state, terapeutisk indeks og ceiling-effekt.23:25Lægemiddeldosering4752 visninger
Når du skal behandle patienter med lægemidler, er det meget vigtigt at kende til de forskellige risikogrupper. Der er nemlig grupper af patienter, der har større chance for at få bivirkninger. Det gælder bl.a. mennesker med nedsat lever- eller nyrefunktion, børn, gravide, ammende og ældre. I den her video vil du lære om de forskellige risikogrupper, grundene til, at de er specielt udsatte og dosering af lægemidler til dem.27:24Risikogrupper2748 visninger
I denne video kan du lære om lægemidler og håndteringen af dem i medicineringsprocessen. Ved det første trin i medicineringsprocessen, ordination, skrives en recept, og ved dispensering klargøres lægemidlet. Herefter indtages medicinen af patienten ved administration, og til sidst skal der ske observation af patienten. Du lærer også om medicinlisten, der bruges mellem ordination og dispensering.23:36Introduktion til lægemiddelhåndtering6165 visninger
Dispensering og administration er andet og tredje trin i medicineringsprocessen. Dispensering foregår på sygehuset eller i patientens eget hjem. Du finder det rigtige lægemiddel ved hjælp af ATC-koder. Patienten skal så vidt muligt selv medvirke i administrationen, og det er vigtigt at informere patienten om lægemidlerne. I videoen kan du lære fagbegreber som dosispakket medicin, sidedosering og administrationsveje.34:30Dispensering og administration4312 visninger
Observation er det sidste trin i medicineringsprocessen og kommer efter, at patienten har fået og taget lægemidlet. Ved observation skal du blandt andet holde øje med lægemidlets virkninger, bivirkninger og betydning for patientens hverdag. I videoen kan du se eksempler på observation og lære om kontakten med patienten, medicinefterlevelse og medicinforsømmelse.22:55Observation2137 visninger
Ordination af lægemidler er det første trin i medicineringsprocessen. Når et lægemiddel skal ordineres, skal du overveje flere ting. Blandt andet hvilket lægemiddel der skal bruges, og i hvilken dosis det skal gives. Derfor kan du i denne video lære om medicinlisten, interaktioner, kontraindikationer, CAVE, administrationsansvar og om lægemidlers form, administration og styrke.31:39Ordination2560 visninger
Patientens sikkerhed er vigtigt, og derfor er det også vigtigt at kende til love og retningslinjer om netop patientsikkerhed. Lægen er autoriseret og har ansvaret for medicineringsprocessen - men kan delegere nogle af opgaverne til en medhjælp. Ordinationen kan delegeres på tre overordnede måder, som du kan lære om i videoen. Hvis der sker fejl i medicineringsprocessen, kaldes det for en UTH.25:00Patientsikkerhed3642 visninger
Videoen handler om lægemidler mod diabetes (hovedgruppe A). Ved diabetes er der enten mangel på insulin, eller også virker insulinen ikke optimalt. Antidiabetika kan altså øge insulinfølsomheden og insulinproduktionen. Du kan lære om lægemidlerne metformin, sulfonylurinstoffer, GLP-1-receptoragonister, DPP-4-hæmmere, SGLT-2-hæmmere og insulin.27:15Antidiabetika6620 visninger
Denne video handler om kvalmestillende lægemidler (hovedgruppe A). Du kan lære om tre af de hyppigst brugte typer af antiemetika, nemlig antihistaminer, motilitetsstimulerende midler og serotoninreceptorantagonister.12:16Antiemetika2603 visninger
I videoen kan du lære om lægemidler mod forstoppelse (hovedgruppe A). Vi kigger på fire forskellige grupper af laksantia: osmotisk virkende laksantia, peristaltikfremmende laksantia, laksantia med lokal virkning i rectum og øvrige typer af laksantia. Under hver gruppe kan du bl.a. lære om lægemidlets virkningsmekanisme og dosis.15:47Laksantia4533 visninger
Videoen handler om lægemidler mod sygdomme, som skyldes mavesyre, fx sygdomme som mavesår eller reflukssygdom (hovedgruppe A). Du kan lære om lægemidler mod tilbageløb af syre, lægemidler, som neutraliserer mavesyre og lægemidler, som nedsætter produktionen af mavesyre.14:24Lægemidler mod syrerelaterede lidelser2100 visninger
Denne video handler om antitrombotiske lægemidler, altså lægemidler der typisk bliver brugt som forebyggende behandling mod blodpropper (hovedgruppe B). Du vil lære om trombocytfunktionshæmmende midler, herunder acetylsalicylsyre og ADP-receptorhæmmere, og antikoagulantia, herunder warfarin, DOAK, hepariner og pentasaccharider. Videoen gennemgår alt fra virkningsmekanismer til dosis og bivirkninger for de forskellige lægemidler. Du vil også høre om koagulationsfaktorerne, og hvordan de påvirkes.32:24Lægemidler mod tromber4798 visninger
Videoen handler om lægemidler mod atrieflimren og atrieflagren (hovedgruppe C). Du kan lære om antiarytmika med frekvensregulerende og rytmeregulerende virkning. De lægemidler, som du kan lære om i videoen, er digoxin, betablokkere, calciumantagonister og amiodaron.18:10Antiarytmika3367 visninger
Antihypertensiva er lægemidler til behandling af forhøjet blodtryk (hovedgruppe C). Blodtrykket skal ligge under 140/80 mmHg. Du kan lære om fem forskellige grupper af antihypertensiva: angiotensin II-antagonister, ACE-hæmmere, calciumantagonister, thiazider og betablokkere.29:35Antihypertensiva6227 visninger
Angina pectoris er anfald af brystsmerter, der skyldes, at koronararterierne er forsnævrede. Videoen handler om de lægemidler, man kan behandle angina pectoris med og de mest almindelige bivirkninger (hovedgruppe C). Der findes både forebyggede og symptomlindrede behandling, og det er primært det sidstnævnte, du kan lære om i videoen, især med fokus på nitrater, betablokkere, calciumantagonister og sinusknudehæmmere.27:54Lægemidler mod angina pectoris3576 visninger
I denne video vil du lære om lægemidler, der modvirker et for højt indhold af fedtstoffer i blodet (hovedgruppe C). Dette er vigtigt, da et for højt fedtindhold i blodet bl.a. kan give blodpropper. For at undgå dette bruges tre lægemidler: Statiner, kolesterolabsorptionshæmmere og fibrater. De første to sænker kolesteroltallet, og det sidste sænker triglyceridtallet. Alt dette vil du høre meget mere om i videoen. Du vil bl.a. lære om, hvordan de tre lægemidler virker, hvilken dosis patienter skal have og om potentielle bivirkninger.21:32Lægemidler mod hyperlipidæmi1889 visninger
Videoen gennemgår forskellige lægemidler mod erektil dysfunktion, også kaldet impotens. Der findes to overordnede grupper af lægemidler mod impotens: De systemisk virkende, hvor virkningen er afhængig af seksuel stimulering, og de lokalt virkende, hvor virkningen ikke er. I videoen kan du lære om de specifikke lægemidlers virkning og dosering.14:59Lægemidler mod erektil dysfunktion44 visninger
I den her video kan du lære om glukokortikoider, som er vigtige hormoner i kroppens metabolisme (hovedgruppe H). Videoen handler om glukokortikoider som lægemiddel og den systemiske virkning, som de har. Vi kommer bl.a. ind på lægemidlets virkninger, dosering og bivirkninger. Du kan også lære om synacthen-test, hyperglykæmi og seponering.12:49Glukokortikoider2671 visninger
I den her video kan du lære om antibiotika, som er lægemidler mod betændelsestilstande, der er forårsaget af bakterier (hovedgruppe J). Vi vil gennemgå antibiotika, der virker ved at dræbe bakterier og antibiotika, der virker ved at hæmme bakteriers vækst. Derudover kan du også lære om resistens, grampositive- og gramnegative bakterier og smalspektrede- og bredspektrede antibiotika.27:02Antibiotika4284 visninger
Den her video handler om nogle af de vigtigste lægemidler til behandling af kræft, nemlig cytostatika (hovedgruppe L). Du kan lære om de fire mest almindelige grupper af de klassiske cytostatika, som er topoisomerasehæmmere, antimetabolitter, antimitotika og alkylerende midler. Inden for hver gruppe vil vi bl.a. komme ind på virkningsmekanisme, dosis og bivirkninger.19:12Cytostatika3087 visninger
Immunsupprimerende lægemidler bruges til behandling af inflammatoriske sygdomme som reumatoid artritis, Crohns sygdom og psoriasis. Lægemidlerne dæmper inflammationsreaktionen ved at nedsætte produktionen eller hæmme virkningen af cytokiner og interleukiner. I videoen lærer du om lægemidlet methotrexat, TNF-hæmmere og interleukin-hæmmere. Du lærer også om administrationen af lægemidlerne og om mulige bivirkninger15:03Immunsupprimerende lægemidler802 visninger
Målrettet behandling og immunterapi er begge kræftbehandlinger, der adskiller sig fra kemoterapi. De giver ikke lige så mange bivirkninger, fordi de ikke angriber kroppens raske celler. Målrettet behandling dækker over lægemidler, der kan finde frem til og gå til angreb på cancercellerne og slå dem ihjel. Immunterapi booster kroppens eget immunforsvar, så det mere effektivt bekæmper cancercellerne. I videoen kan du lære om de vigtigste typer lægemidler og de centrale principper bag begge behandlingsformer.18:46Målrettet behandling og immunterapi33 visninger
Videoen handler om lægemidler mod osteoporose (hovedgruppe M). Osteoporose kaldes også knogleskørhed. Det er en sygdom hvor der sker et tab af knoglemasse. I videoen kan du lære om lægemidler som hjælper på ubalancen mellem opbygning og nedbrydning af knoglevævet. Du lærer bl.a. om bisfosfonater, denosumab, teriparatid og SERM.12:20Lægemidler mod osteoporose1172 visninger
Analgetika er smertestillende lægemidler, som både kan bruges mod akutte og kroniske smerter (hovedgruppe N). Videoen handler om de mest almindelige former for analgetika: paracetamol, NSAID og opioider. Videoen lærer dig om lægemidlernes virkning, bivirkninger, doseringer og håndtering.30:00Analgetika9910 visninger
Videoen handler om lægemidler mod demenssygdomme (hovedgruppe N). Lægemidlerne kan ikke helbrede sygdommen, men de kan udskyde sygdomsudviklingen og lindre symptomerne. Du kan lære om kolinesterasehæmmere og glutamatreceptorantagonister.10:22Lægemidler mod demenssygdomme981 visninger
Lægemidler mod Parkinsons sygdom kan ikke helbrede sygdommen, men de kan mindske symptomerne. I videoen kan du lære om bl.a. dosis, virkning og bivirkninger ved MAO-B-hæmmere, dopaminagonister og Levodopa.20:51Lægemidler mod Parkinsons sygdom189 visninger
I den her video kan du lære om fire grupper af antidepressiva, det vil sige lægemidler mod depression (hovedgruppe N). De fire grupper er SSRI, SNRI, TCA og NaSSA. Under hver gruppe vil vi dykke dybere ned i bl.a. virkningsmekanisme, dosis og bivirkninger. Til sidst kan du også lære om seponeringssyndromet.16:49Antidepressiva3682 visninger
Den her video handler om de lægemidler, man kan bruge til at behandle psykotiske tilstande, som fx skizofreni (hovedgruppe N). Overordnet kan man inddele antipsykotika i 1. generations- og 2. generationsantipsykotika, og i videoen kan du lære om, hvordan de virker, bivirkninger, dosis og meget mere.17:12Antipsykotika3772 visninger
Videoen handler om sovemidler og angstdæmpende midler (hovedgruppe N). Du kan lære om benzodiazepiner, zopiclon, zolpidem, melatonin, pregabalin og andre lægemidler, der kan benyttes som anxiolytika. Der er fokus på emner som virkningsmekanismer, dosis, bivirkninger og tolerans.17:47Hypnotika og anxiolytika2116 visninger
I videoen kan du lære om de lægemidler, som vi behandler de obstruktive lungesygdomme astma og KOL med (hovedgruppe R). Lægemidlerne kan enten virke bronkieudvidende eller antiinflammatoriske. Under de bronkieudvidende lægemidler kan du lære om to overordnede grupper, beta2-agonister og antikolinergika. Under de antiinflammatoriske lægemidler er de inhalerede glukokortikoider. I videoen er der bl.a. fokus på virkningsmekanismer, dosis, bivirkning og kombinationsbehandlinger.30:13Lægemidler mod astma og KOL6214 visninger
Humanfysiologi
Videoen handler om aerob træning, også kendt som konditionstræning. Du lærer begreber som aerob effekt og aerob kapacitet, og hvordan kroppen påvirkes, gennem centrale og perifere adaptationer. Du lærer også, hvordan man kan bestemme træningsintensitet ved hjælp af fx Borg-skalaen og puls. Til sidst handler det om tre forskellige træningsområder, nemlig lav, moderat og høj intensitet.22:12Aerob træning32 visninger
Energistofskiftets rolle er at veksle den energi, der er i vores mad, til ATP, altså den energiform vi kan bruge i vores celler. Når vi er fysisk aktive, skal cellerne bruge mere energi, og stofskiftet tilpasser sig derfor løbende. I videoen kan du lære om ATP og ATP’s rolle i kroppens energiregnskab. Du kan lære om de aerobe og anaerobe processer, og hvordan de sørger for, at vi har energi nok, når vi er fysisk aktive. Undervejs lærer du Krebs’ cyklus, elektrontransportkæden og betaoxidation.24:40Energistofskiftet under fysisk aktivitet226 visninger
Videoen handler om, hvad der sker i kredsløbet, når vi går fra hvile til fysisk aktivitet. Du kan bl.a. lære om cellernes energiproduktion og ilttransportkæden.17:39Kredsløbet fra hvile til fysisk aktivitet251 visninger
Kroppens muskulatur består af tre forskellige typer muskelfibre – type 1, type 2a og type 2x. Her kan du lære om deres kendetegn, og hvordan de adskiller sig fra hinanden i fx kontraktionshastighed, udholdenhed og metaboliske egenskaber. Du kan også lære om motoriske enheder og hvordan sammensætningen af fibertyperne kan ændres ved træning.25:39Muskelfibertyper196 visninger
Videoen handler om hvordan lungeventilationen påvirkes, når vi ændrer vores aktivitetsniveau. I videoen gennemgås formlerne for lungeventilation, VE, og den alveolære ventilation, VA, og du kan lære om begrebet ”dead space”. Du kan også lære om åndedrætsdybde, herunder begrebet ”compliance”, og åndedrætsfrekvens. Til slut gennemgås hvad der sker i kroppen under hyperventilation.23:20Lungeventilationen under fysisk aktivitet66 visninger
I videoen får du en intro til styrketræning. Du kan lære om forskellige former for styrketræning, optimering af styrketrænings effekt og variabler med betydning for effekten. Du vil støde på begreber som muskelstyrke, muskelmasse, muskeludholdenhed, kraftudvikling, bevægelseshastighed og progressivt overload.23:44Introduktion til styrketræning118 visninger
Med maksimal styrketræning kan man øge sin absolutte styrke. Med eksplosiv styrketræning kan man øge muskelkraftens udvikling inden for kort tid. I videoen kan du lære om de to træningsformer og om de adaptationer, man kan opnå med dem. Du kan også lære om de målgrupper, der har glæde af maksimal og eksplosiv styrketræning.21:09Maksimal og eksplosiv styrke92 visninger
I videoen kan du lære om muskulær udholdenhedstræning, som især er velegnet til svækkede ældre og personer med livsstilsrelateredes sygdomme. Muskulær udholdenhedstræning indeholder elementer fra både styrke- og udholdenhedstræning og forbedrer kroppens evne til at arbejde i længere tid og med højere intensitet, før musklerne bliver trætte. Du kan i videoen bl.a. lære om, hvordan den slags træning kan udføres, og hvilke fysiologiske adaptationer der sker i kroppen undervejs.17:01Muskulær udholdenhedstræning20 visninger
Videoen handler om muskulær hypertrofi og hypertrofitræning, hvor målet er at opnå vækst af muskelmassen. Det sker gennem en øget hastighed på proteinsyntesen, og videoen gennemgår de syv vigtigste variabler i hypertrofitræning. Du kan også lære om de effekter, hypertrofitræning har, og hvem der især kan have glæde af den.22:27Træning af muskulær hypertrofi256 visninger
Videoen handler om udspænding – eller udstrækning, som det også kaldes. Det er fysiske øvelser, hvor man bevæger en muskel eller muskelgruppe ud i en yderposition, fx for at forbedre bevægelighed. I løbet af videoen kan du bl.a. lære om tre udspændingsmetoder og om praktiske anbefalinger og effekter ved udspænding.22:33Udspænding18 visninger
Lægemiddelregning
Videoen giver dig en introduktion til lægemiddelregning. Du kan lære om infusioner og her-og-nu-medicin og om de begreber, der knytter sig til de to typer af lægemidler. Begreberne er bl.a. infusionsvolumen, infusionstid, infusionshastighed, stofmængde og styrke22:20Introduktion til lægemiddelregning4307 visninger
Lægemiddelregning kræver nøje kendskab til fire basale begreber og princippet om enhedsomregning. Videoen gennemgår begreberne stofmængde, styrke, antal og volumen, og du får også huskeregler, så du altid kan genkende en stofmængde, en styrke, et antal eller et volumen. Og enhedsomregning bliver gennemgået trin for trin.23:26Begreber og enheder13386 visninger
I denne video gennemgås fem regneopgaver om faste lægemiddelformer trin for trin.15:25Regneopgaver - faste lægemiddelformer5731 visninger
I denne video gennemgås fem regneeksempler om flydende lægemidler trin for trin.16:56Regneopgaver - flydende lægemiddelformer4313 visninger
I denne video gennemgås fem regneopgaver om fortyndinger trin for trin.19:23Regneopgaver - fortyndinger3390 visninger
I denne video gennemgås syv regneeksempler om infusioner trin for trin.26:42Regneopgaver - infusioner3153 visninger
Typisk får alle patienter normaldosis. Men i visse tilfælde foretages dosisreduktion eller dosisøgning. Reduktion sker ved nedsættelse til procentdel af normaldosis eller ved procentvis reduktion. Øgning angives som en procentvis øgning. I denne video kan du se formler for og eksempler på udregning af dosisreduktion og dosisøgning for flydende og faste lægemiddelformer.9:40Dosisreduktion og dosisøgning3972 visninger
Når en patient skal have piller, tabletter eller suppositorier, skal stofmængde, styrke og antal stemme overens. I den her video kan du se en række eksempler på beregninger, og du får værktøjer som regnetrekant, formler og enhedsomregninger til at hjælpe dig med beregningerne.27:15Faste lægemiddelformer4751 visninger
Mange lægemidler kommer i flydende form, fx øjendråber, morfin eller insulin. Ved hjælp af regnetrekanten kan man udregne de flydende lægemidlers styrke, volumen og stofmængde. Nogle lægemidlers volumen bliver dog opgivet i dråber. Andre lægemidlers styrke bliver opgivet i % vægt/volumen. Men med simple omregningsmetoder kan man regne sig frem til de almindelige enheder som mg/ml, mikroliter osv.32:40Flydende lægemiddelformer6676 visninger
Nogle gange skal et lægemiddel fortyndes for at infusionsopløsningen får den rette koncentration. Fortyndingen laves ved, at man blander et koncentrat med en infusionsvæske. Hvis lægemidlet kommer i pulverform, så kaldes pulveret blandet med væske for en stamopløsning. Ved hjælp af formler og regnetrekanten kan man udregne styrke, volumen og stofmængde for koncentratet, stamopløsningen eller fortyndingen.22:27Fortyndinger7430 visninger
Fortyndingsformlen er en måde at regne med fortyndinger på. Fortyndingsformlen er Styrke 1 x Volumen 1 = Styrke 2 x Volumen 2. I videoen kan du lære om værdierne i formlen, og hvordan man isolerer dem. Du kan også lære om, hvordan man kontrollerer sin udregning.18:10Fortyndingsformlen1409 visninger
Gennem drop i blodåren får patienter infusionsvæsker. Forskellen på infusionsvæsker og flydende lægemidler er, at patienten får et større volumen af væsken over længere tid direkte i blodåren ved infusion. Infusionspumper eller klemskruer kan regulere hastigheden af infusionsvæsken så bivirkninger og irritation undgås. Volumen, dråber, stofmængde, hastighed og tid kan udregnes ved hjælp af regnetrekanter og dråbefaktoren.19:12Infusioner7327 visninger
Mikrobiologi
Mikrobiologi er læren om mikroorganismer. Bakterier, svampe og protozoer er cellulære mikroorganismer. Virus og prioner er ikke-cellulære mikroorganismer. I denne video får du en introduktion til mikroorganismernes opbygning og navngivning, infektionssygdomme og mikrobiologiens relevans i sundhedsvæsenet.18:18Introduktion til mikrobiologi6600 visninger
Antimikrobielle lægemidler bruges til behandling af sygdomme forårsaget af mikroorganismer. Antibiotika er et antimikrobielt lægemiddel, som bruges mod bakterieinfektioner. Nogle mikroorganismer er blevet resistente overfor lægemidlerne. Derfor kan nogle infektionssygdomme være svære at behandle. I videoen kan du lære om bredspektret og smalspektret antibiotika, resistensmekanismer, multiresistens, selektion af resistente bakterier og forebyggelse af resistens.29:43Antibiotika og resistens6631 visninger
Infektionssygdomme opstår, når patogene mikroorganismer trænger ind i kroppen, formerer sig og skader kroppen. I videoen kan du lære, hvad en infektion er, hvordan infektioner opstår og om de undergrupper, infektioner kan inddeles i. Du kan også lære begreber som manifestinfektion, asymptomatisk infektion, inkubationstid, kontaminering, kolonisation, invasion og infektioners opformering og fokus.26:25Infektioner7996 visninger
Bakterier kan både være gavnlige og skadelige for kroppen. De skadelige bakterier kaldes også for patogene bakterier, og de er sygdomsfremkaldende. I videoen kan du lære om bakteriers opbygning, form, formering og livsbetingelser. Du lærer begreber som konjugation, sporer og grampositive og gramnegative bakterier.24:22Bakterier10524 visninger
Parasitsygdomme er et stort sundhedsproblem på verdensplan. Parasitsygdommen malaria er skyld i en halv million dødsfald årligt. Du kan lære om amøber, flagellater og sporozoer og om parasitsygdomme som amøbedysenteri, malaria og toksoplasmose.23:32Parasitter1403 visninger
Der findes omkring 1,5 millioner svampearter. Skimmelsvampe og gærsvampe er nogle af de svampearter, der er patogene og kan give svampeinfektioner. Svampeinfektioner kaldes også mykoser og rammer især mennesker med et svækket immunforsvar. Lægemidler mod mykoser kaldes antimykotiske lægemidler eller antimykotika. I videoen kan du lære begreber som frugtlegemer, svampesporer, hyfer og mycelium.17:54Svampe2857 visninger
Forkølelse, roskildesyge og influenza er eksempler på infektionssygdomme, der skyldes virus. Virusinfektioner kan i nogle situationer udvikle sig alvorligt. I videoen lærer du om virus' opbygning, formering og spredning af virus. Du kan lære om begreber som intracellulær formering, nøgne virus, kappebærende virus og latente virusinfektioner.26:07Virus6187 visninger
Patogenitet er mikroorganismernes evne til at fremkalde sygdom. Virulens er mikroorganismernes evne til at trænge ind i kroppen, modstå immunforsvaret og fremkalde infektion. I videoen kan du lære om lavpatogene, lejlighedsvis patogene og absolut patogene mikroorganismer og om forskellige virulensegenskaber, virulensgener og selektion.31:36Patogenitet og virulens4153 visninger
Infektionshygiejne er det forebyggende arbejde, man som sundhedspersonale udfører for at forebygge smitte med patogene mikroorganismer. I videoen kan du lære om smittekæden, desinfektion, sterilisation, håndhygiejne, værnemidler og isolation.22:58Infektionshygiejne3409 visninger
Infektionssygdomme adskiller sig fra andre sygdomme, fordi de kan smitte. I videoen kan du lære om begreber som smittekæde, smittekilde, smitteveje og om syge og raske smittebærere.25:35Smitte3762 visninger
Psykologi
Associationslæring handler om simple former for indlæring, hvor stimulus resulterer i en bestemt respons. Det kan fx være, at du har hørt om Pavlovs hunde, der associerede lyden af en metalspand med mad. I den her video kan du lære meget mere om de forskellige typer af associationslæring. Det handler primært om klassisk betingning og operant betingning, men vi vil også komme ind på bl.a. indlært hjælpeløshed og indre motivation.21:25Associationslæring1335 visninger
Inden for socialkognitiv læring forstår man læring som noget, der forgår i en kompleks sammenhæng, der omfatter andre mennesker og vores egne tanker. I denne video kan du bl.a. lære om psykologen Albert Bandura, observerende læring, reciprok determinisme og self-efficacy.14:18Socialkognitiv læring1100 visninger
Videoen handler om stress, som kan opstå, når der er en ubalance i de udfordringer, vi oplever - overfor vores oplevede evne til at klare disse udfordringer. Videoen handler også om coping, som er de strategier, der kan benyttes til at håndtere de stressende udfordringer. Du kan bl.a. lære om problemfokuseret, emotionsfokuseret og meningsfokuseret coping og om den transaktionelle model.17:48Stress og coping1906 visninger
Pædagogik
I videoen kan du lære om, hvordan begrebet dannelse forstås, og vi dykker ned i de fire forskellige former for dannelse. Det er faglig, historisk-poetisk, demokratisk og legende dannelse.17:46Introduktion til dannelse103 visninger
Videoen handler om demokratiets rolle i pædagogisk praksis. Du kan lære om de to formål for pædagogisk arbejde med demokrati: dannelse til demokrati og retten til demokrati. Herefter bliver der gennemgået tre typer af demokratiforståelse: den liberalistiske, den kommunitaristiske og den deliberative. Du får også redskaber til, hvordan man konkret kan arbejde med demokrati som pædagog, gennem tre didaktiske tilgange.14:14Introduktion til demokrati24 visninger
Videoen præsenterer nogle redskaber til at arbejde med dannelse og med balancen mellem formålsstyret og læringsmålsstyret pædagogik. Du kan bl.a. lære om det brede dannelsesideal og om metoder til at arbejde med dannelse i praksis.19:02Dannelsesidealer og dannelsespædagogik i praksis46 visninger
Videoen handler om, hvordan pædagogfaget i Danmark har set ud fra 1880’erne til nu. Først lærer du om, hvorfor det er vigtigt at kende fagets historie, og så skal vi se på tre vigtige paradigmer: nationalstaten, velfærdsstaten og konkurrencestaten. De tre paradigmer har hver deres dannelsesidealer og forståelse af pædagogens rolle, som du kan bruge og overveje i din egen praksis.16:33Pædagogprofessionens historie21 visninger
Videoen giver en indføring i grundlæggende didaktisk teori målrettet pædagogisk praksis. Du kan blandt andet lære om den didaktiske trekant, undervisningens tre grundformer og de ni didaktiske grundspørgsmål. Det er vigtige redskaber i planlægning af pædagogiske aktiviteter og i arbejdet med pædagogiske miljøer, altid med sigtet på bestemte læringsmål og udviklingsmål.24:57Introduktion til didaktik294 visninger
Videoen handler om didaktik i vuggestuer og børnehaver, og hvordan man kan understøtte børnenes æstetiske, sociale og kropslige udfoldelse. Vi dykker ned i frokost og leg, og ser på de didaktiske perspektiver og overvejelser, der dukker op i disse situationer.17:18Didaktik i dagtilbud49 visninger
I videoen kan du lære om didaktik i den del af pædagogikken, der har fokus på børn og unge mellem 6 og 18 år. Du kan bl.a. blive klogere på forskellene på skole og fritidsordninger og didaktikken på de to områder med hjælp fra SMTTE-modellen og Hiim og Hippes relationsmodel.17:14Didaktik i skole og fritid49 visninger
I videoen kan du lære om didaktik på social-specialområdet. Her er der fokus på borgere med særlige behov, sociale vanskeligheder og funktionsnedsættelser. Videoen præsenterer to eksempler på, hvordan man kan arbejde med mennesker med udviklingshæmning og autismespektrumforstyrrelser.16:10Didaktik i social- og specialpædagogik57 visninger
Videoen handler om Hiim og Hippes didaktiske model. Modellen består af punkterne læringsforudsætninger, rammefaktorer, mål, indhold, læreprocessen og vurdering. I videoen gennemgår vi alle punkterne, så man forstår modellens betydning for det pædagogiske arbejde.26:04Hiim og Hippe370 visninger
Videoen handler om Knud Illeris’ syn på læring og hans berømte læringstrekant. Du kan lære om trekantens to grundlæggende processer og tre dimensioner. Vi skal også se på Illeris’ fire basale læringstyper, nemlig kumulativ, assimilativ, akkommodativ og transformativ læring. Til sætter vi fokus på forskellige barrierer for læring.19:23Illeris' læringstrekant312 visninger
Situeret læring betyder, at læring altid foregår i konkrete situationer. Praksisfællesskaber er de fællesskaber, læringen sker i. I videoen lærer du om situeret læring, med fokus på tid, rum og deltagelse, og om Lave og Wengers læringsmodel. Du lærer også om de tre ting, der kendetegner et praksisfælleskab: Fælles virksomhed, fælles repertoire og gensidigt engagement. Til sidst lærer du om forskellige meningsbegreber, der kan understøtte læring og fællesskaber.23:02Situeret læring og praksisfællesskaber17 visninger
Videoen handler om den didaktiske SMTTE-model, som anvendes i pædagogisk arbejde med målrettede indsatser. Modellen kan bruges som planlægningsværktøj, men også til faglig refleksion og evaluering af gennemført indsats. SMTTE står for sammenhæng, mål, tiltag, tegn og evaluering. I videoen bliver alle fem begreber gennemgået.18:12SMTTE-modellen96 visninger
Videoen handler om Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling og Bruners teori om stilladsering. I videoen lærer du om, hvordan man kan støtte andres læring, og du bliver blandt andet introduceret for begreber som rekruttering, retningsfastholdelse og frustrationskontrol.15:35Zonen for nærmeste udvikling og stilladsering87 visninger
I videoen kan du blive klogere på kulturens betydning i hverdagslivet. Du kan lære om, hvad kultur og kulturanalyse er, og hvordan du selv kan lave en kulturanalyse.18:35Kultur og kulturanalyse52 visninger
I denne video kommer vi omkring to overordnede forståelser af køn, nemlig forståelsen af køn som biologisk og forståelsen af køn som socialt konstrueret. Derudover hører vi også om kønsidentitet og centrale begrebspar som binaritet og nonbinaritet og femininitet og maskulinitet.29:15Køn 48 visninger
Mobning kan foregå mange forskellige steder i pædagogisk sammenhæng. Videoen handler om centrale temaer og begreber i forbindelse med mobning. Du kan lære om to forståelser af mobning, 1. og 2. paradigme og om lovgivning og regler på området.20:30Mobning30 visninger
Som pædagog er det vigtigt man kan reflektere over hvilke forestillinger og normalitetsforståelser, man bærer med sig i sin praksis. Ellers risikerer man at reproducere marginalisering og ulighed. I videoen kan du bl.a. lære om normaliseringsmekanismer, stigma og problemidentiteter, som er vigtige begreber, man kan bruge til at sætte spørgsmålstegn ved det, man tager for givet.21:36Normalitet og afvigelse10 visninger
Normer findes overalt og er vigtige for, at fællesskaber kan fungere. Men normer kan også virke begrænsende, og det er vigtigt, at pædagoger kan udfordre begrænsende normer. I videoen kan du bl.a. lære om normkritiske processer, magt, tolerance, det intersektionelle blik og normkreativitet.22:00Normer og normkritik65 visninger
Typificering og kategorisering er ubevidste processer, der placerer de mennesker, vi møder, i bestemte typer og kategorier. Det kan føre til fordomme og eksklusion, hvis ikke man er bevidst om det. I videoen kan du lære om, hvordan du konkret kan være opmærksom på typificering og kategorisering i din egen praksis, bl.a. gennem begreber som forforståelse og andetgørelse.15:53Typificering og kategorisering14 visninger
Videoen giver en indføring i modtagerorienteret kommunikation. Du kan lære om hvordan man som professionel kan møde borgeren ud fra vedkommendes egne erfaringer og synspunkter. Du kan også lære om det teoretiske grundlag for hele denne kommunikationsform, fx socialkonstruktivisme, systemisk teori og autopoesis.24:35Introduktion til kommunikation135 visninger
Som pædagog skal man være i stand til at afholde svære samtaler med forældre eller pårørende. I videoen kan du lære om, hvad der indgår i sådan en samtale, og hvordan den håndteres bedst. Du kan lære om kommunikationstrekanten, konflikthåndtering og hvordan samtalen forberedes, faciliteres og evalueres. Du kan også lære om tre typiske former for svære samtaler.23:37Den svære samtale167 visninger
I arbejdet med børn og unge er det vigtigt med gode relationer til forældrene. Her kan du lære om lovgivning på området, formelt og uformelt forældresamarbejde og om hvordan man skaber de bedste rammer for samarbejdet.18:49Forældresamarbejde 56 visninger
Som myndighedsperson har man pligt til at underrette kommunen, hvis man er bekymret for et barn eller en ung. I videoen kan du lære om, hvad en skriftlig underretning bør indeholde, og hvordan man skriver den, så den indeholder alle de vigtigste info.15:43Hvordan skriver man en underretning38 visninger
Leg kan være mange ting, men vi genkender leg, når vi ser det. I videoen kan du lære om legens fire grundlæggende kvaliteter og fire grundkomponenter, og du kan også blive klogere på flowbegrebet og på leg og udvikling.21:36Introduktion til leg76 visninger
Videoen handler om de fem elementære legeformer, nemlig basal kommunikationsleg, genstandsrettet leg, konstruktionsleg, rolle i handling samt bevægelsesleg og risikofyldt leg. Du lærer om, hvad de indebærer, hvad de udvikler, og hvordan du som pædagog kan støtte op om dem.23:07Elementære legeformer29 visninger
Legestemninger er et ret nyt begreb, der bruges til at beskrive, hvordan mennesker leger. Med udgangspunkt i fire legepraksisser kan du lære om legestemningerne højspændt, hengiven, opspændt og euforisk. Du kan også lære om legens tid, sted og strid.23:12Legestemninger54 visninger
Videoen handler om de internationale juridiske dokumenter, der har betydning for pædagogisk arbejde i Danmark. Du lærer om forskellen på konventioner og erklæringer, og om internationale dokumenters indflydelse på dansk lovgivning. Mere specifikt lærer du om indholdet af den Europæiske Menneskerettighedskonvention, FN’s børne- og handicapkonvention samt Salamancaerklæringen.21:14Internationale konventioner og erklæringer21 visninger
De mennesker du arbejder med som pædagog, er underlagt din magt i kraft af din myndighed. Det er vigtigt at tænke over, hvordan du forvalter det ansvar. I videoen kan du lære om tre former for myndighed og fire former for magt. Du lærer bl.a. at få øje på magt som den udspiller sig i hverdagen og blive mere bevidst om din egen magtanvendelse.21:11Myndighed og magt18 visninger
For at beskytte andre menneskers privatliv, har pædagoger tavshedspligt. Det betyder, at det er ulovligt at videregive fortrolige oplysninger, man får gennem sit arbejde. I videoen kan du bl.a. lære om, hvad tavshedspligt er, hvem der har tavshedspligt og om særlige tilfælde, hvor man skal eller må give fortrolige oplysninger videre.20:23Tavshedspligt62 visninger
Videoen handler om børn og unge i udsatte positioner. Det vil sige, at deres trivsel og udvikling er truet. Du kan lære om, hvad udsathed dækker over og om kortsigtet og langsigtet udsathed. Videoen introducerer også begreber som belastningsgrad, risikofaktorer, beskyttelsesfaktorer og tidlig opsporing.20:37Udsatte børn og unge39 visninger
Alle danskere har underretningspligt, og som pædagog har man skærpet underretningspligt. Det betyder, at man har pligt til at underrette kommunen om bekymringer for et barn eller en ung. I videoen kan du lære om lovgivningen på området, underretningsprocessen, sagsbehandlingen, samarbejdet med kommunen og mulige udfald af forløbet.18:43Underretningspligt59 visninger
Pædagogiske aktiviteter handler om hvordan man med gennemtænkte handlinger kan skabe udvikling, trivsel og læring. I videoen kan du lære om seks hovedtyper af aktiviteter. Herefter lærer du om de juridiske rammer, der definerer dit arbejde, og om den didaktik, som ligger til grund for at skabe udvikling. Du kan også lære om centrale teorier og begreber som Basil Bernsteins positioneringsteori, det fælles tredje og flow-teorien.26:20Introduktion til pædagogiske aktiviteter18 visninger
Videoen handler om den tyske pædagog Friedrich Fröbel, og hans ideer, der ligger til grund for udviklingen af den moderne børnehave. Du lærer om hans forståelse af leg, krop og natur som centrale for det pædagogiske arbejde. Du lærer også om hans ideer om harmoni og selvvirksomhed, samt hans kritik af samtidens hårde disciplinering.19:42Fröbel og børnehavens idé32 visninger
Videoen handler om Immanuel Kant og hans tanker om opdragelse og dannelse, der har haft afgørende indflydelse på pædagogisk arbejde. Du kan bl.a. lære om hans hovedbegreber, nemlig disciplinering, kultivering, civilisering og moralisering og det kategoriske imperativ.24:04Immanuel Kant 67 visninger
Denne video handler om den danske filosof, Løgstrup, og den etiske fordring. Herunder hører begreberne tillid, interdependens, tilværelsesoplysning og urørlighedszonen, som alle bliver gennemgået i videoen.18:00Løgstrups etik129 visninger
Den franske filosof Jean-Jacques Rousseaus idéer om børn og børneopdragelse, har i høj grad været med til at forme vores forståelse af børneopdragelse i dag. Her kan du lære Rousseaus vigtigste begreber, ligesom vi diskuterer deres relevans for din pædagogiske praksis.17:25Rousseau og det naturlige barn 34 visninger
Pædagoger skal arbejde med sundhed og livskvalitet, og det er vigtigt at kunne handle sundhedsunderstøttende og forebyggende. I videoen kan du lære om definitioner af sundhed, sundhedspolitik, forebyggende initiativer og sundhedsfremmende indsatser.25:35Sundhedsfremme og forebyggelse222 visninger
I videoen kan du lære om den store betydning relationer har i pædagogisk arbejde. Vi gennemgår blandt andet viden om hjernens funktion og udvikling, menneskers stressrespons og relationens mindste bestanddele.21:00Introduktion til relationer120 visninger
Videoen handler om, hvordan man kan arbejde bevidst og kompetent med omsorg i pædagogisk praksis. Du kan bl.a. lære om forskellen på professionel og privat omsorg, om forskellige typer af omsorg og om omsorgens fire byggesten.17:38Professionel omsorg106 visninger
Relationer er en vigtig del af pædagogisk praksis. Den måde fagpersoner møder børn, unge og borgere på har betydning for deres trivsel, læring og udvikling. I videoen kan du lære om fem kendetegn og syv betingelser for professionel relationskompetence.24:40Professionel relationskompetence91 visninger
Sygdomslære
Video giver en intro til sygdomslære, og den handler om, hvad du kan lære om de forskellige sygdomme på highlight. Du kan bl.a. lære om begreber som incidens og prævalens, ætiologi, symptomer, anamnese, objektive og parakliniske undersøgelser, diagnose, behandling og prognose.24:20Introduktion til sygdomslære3055 visninger
Der findes mange forskellige cancersygdomme. Videoen handler om det, der er fælles for alle cancerformer. Du kan lære om påvirkninger, symptomer, forskellen på cancerceller og almindelige celler og om, hvordan almindelige celler bliver til cancerceller. Du vil blive introduceret for begreber som malign tumor, invasiv vækst, metastasering, protoonkogener og tumorsuppressor-gener.21:16Basal cancerbiologi7059 visninger
Dehydrering skyldes mangel på væske i kroppen, og det kan i værste fald være livstruende. I videoen kan du bl.a. lære om abnorme væsketab, kroppens væskefaser og de tre typer af dehydrering, nemlig isoton, hyperton og hypoton dehydrering. Du kan også lære om, hvilken rolle osmotisk aktive partikler spiller i alt dette.29:21Dehydrering7326 visninger
Inflammation er kroppens lokale reaktion på vævsskade. I videoen lærer du begreber som inflammationstegn, histamin, prostaglandiner, proliferationsfase, modningsfase, celledegeneration og nekrose. Du lærer også om kronisk inflammation og low-grade inflammation.23:04Inflammation og heling10197 visninger
I sundhedsvæsenet kan du møde mange patienter og borgere med smerter, så det er vigtigt at have styr på alt det vigtigste om smerter. I videoen kan du bl.a. lære om smertereceptorer, forskellige typer af smerte og behandlingsmuligheder. Vi gennemgår også begreber som nociceptorer, visceral smerte og referred pain.30:09Mennesker med smerter8190 visninger
Videoen handler om ødemer, som er en tilstand, hvor mængden af vand er øget enten intracellulært eller ekstracellulært. Det er primært den ekstracellulære ophobning af væske, som du kan lære om i videoen. I den forbindelse lærer du om det parakapillære kredsløb, sygdomstilstande, der kan fremkalde ødemer, ascites og pleural ansamling.18:33Ødemer10234 visninger
Osteoartrose kaldes også for artrose eller slidgigt, og det er den hyppigste ledsygdom, der findes. I videoen vil du lære om brusknedbrydning, osteofytter, subkondral sklerosering, subkondrale cyster, smertetriaden og alloplastik.16:58Osteoartrose5738 visninger
Osteoporose kaldes også for knogleskørhed. Osteoporose giver ofte ingen symptomer i sig selv men øger risikoen for knoglebrud. Derfor er det vigtigt, at man diagnosticerer og behandler sygdommen. I videoen kan du lære om begreber som knogleremodellering, osteoklaster, osteoblaster, osteopeni, lavenergifrakturer, DXA-scanning, primær osteoporose og sekundær osteoporose.22:09Osteoporose6552 visninger
Videoen handler om reumatoid artritis, altså leddegigt. Sygdommen skyldes inflammation af leddene. Du kan lære om synovialmembranen, autoimmun reaktion, reumafaktor og anti-CCP-antistoffer, MCP- og PIP-led, fejlstilling, forskellige slags symptomer og DMARD21:18Reumatoid artritis4054 visninger
Videoen handler om ABCDE-tilgangen, som bruges til vurdering af akutte patienter. Her handler det om luftvejene, vejrtrækningen, kredsløbet, den neurologiske funktion og eksponering. Du kan bl.a. lære om principperne se – lyt – føl og treat as you go.22:21ABCDE7050 visninger
Videoen handler om blodprøver og begreber som blodprøverekvisition, normalområder, analyseenheder og blodprøvefortolkning. Blodprøver kan bruges til at analysere, måle og veje indholdet af forskellige kemiske forbindelser i blodet, og de siger noget om kroppens tilstand. Du kan lære om, hvordan blodprøver bestilles og ser ud, og hvordan blodprøvesvar aflæses og fortolkes.19:00Blodprøver2646 visninger
Elektrokardiogram er en afbildning af hjertets elektriske aktivitet. EKG kan bruges til at finde ud af, om der er noget galt med hjertet. I videoen kan du bl.a. lære om hjertets elektiske ledningssystem, EKG’ets takker, bradykardi, takykardi og atrie- og ventrikelflimmer.24:48EKG486 visninger
Videoen handler om akut abdomen, som er en klinisk tilstand, der kan skyldes forskellige sygdomme i bughulen og bækkenhulen. Du kan lære om de mest almindelige symptomer, så du kan skelne mellem milde og alvorlige forløb. Du lærer også om fagbegreber som fx appendicitis, divertikultis, perforeret ulcus, ileus og referred pain22:34Akut abdomen7209 visninger
Cirrose er en kronisk sygdom i leveren og kaldes også for skrumpelever. I denne video kan du lære om forekomst af sygdommen i Danmark, årsager, komplikationer, undersøgelser, behandling og forløb. Du vil lære begreber som alkoholisk leversygdom, autoimmun hepatitis, portal hypertension, ikterus, hepatisk encefalopati, ascites og cirrosestigmata.27:21Cirrose3318 visninger
I den her video kan du lære om galdestenssygdom, som opstår, når galdesten begynder at give problemer. I videoen kigger vi bl.a. på, hvorfor galdesten opstår, hvornår de bliver problematiske, hvordan man behandler galdestenssygdom og meget mere. Du kan lære om begreber som cholecystitis, kolecystektomi og MRCP.16:50Galdestenssygdom1904 visninger
Videoen handler om tilstande med infektioner i mavetarmsystemet, fx dem, der kendes som roskildesyge eller madforgiftning. Det er en af de hyppigste sygdomsgrupper på verdensplan. Du kan lære om, hvilke mikroorganismer der udløser sygdommen og om undersøgelser og behandlinger. I den forbindelse vil du støde på begreber som fækal-oral smitte, inkubationstid og toksiner.25:51Infektiøs gastroenteritis1575 visninger
Over 50.000 mennesker i Danmark lever med de inflammatoriske tarmsygdomme colitis ulcerosa og morbus Crohn. Det er to sygdomme, der giver en kronisk betændelse i tarmen. I videoen kan du bl.a. lære om årsager, symptomer, undersøgelser og behandling af de to sygdomme. Du kan også lære om forskelle på de to sygdomme.27:16Inflammatoriske tarmsygdomme2430 visninger
Kolorektalcancer er kræft i tyktarmen og endetarmen. Kolorektalcancer er en af de hyppigste kræftformer i Danmark og opstår i tarmens slimhinde. Symptomerne kan være diarré, forstoppelse, mavesmerter og blod i afføringen. Behandlingen kan være adjuverende eller neoadjuverende. Du kan lære om begreber som benigne og maligne forandringer, metastasering og tarmresektion.17:25Kolorektalcancer2428 visninger
Obstipation kaldes også forstoppelse. Obstipation er en tilstand med hård og knoldet fæces og lang tid mellem defækationer. I videoen kan du lære om årsager, symptomer, undersøgelser, behandling og komplikationer. I den forbindelse kan du lære begreber som funktionel obstipation, koloskopi, laksantia, hæmorider, fissurer og sterkoral diarré.14:06Obstipation6079 visninger
Pancreatitis er betændelse i bugspytkirtlen. Betændelsen kan enten være akut eller kronisk, og den kan være alvorlig, da den kan påvirke både fordøjelsen og sukkerstofskiftet. I videoen kan du bl.a. lære om årsager, symptomer, undersøgelser, behandling og prognose, både for akut og kronisk pancreatitis.23:22Pancreatitis2121 visninger
Ulcussygdom rammer ca. 10.000 danskere om året. Sygdommen kaldes også for mavesår, men den dækker både over sår i mavesækken og tolvfingertarmen. Her kan du lære om, hvilke symptomer sygdommen giver, hvordan den undersøges, og hvilke behandlingsmuligheder, der er. Videoen dækker bl.a. begreber som perforation, dyspepsi og PPI-behandling.21:09Ulcussygdom3036 visninger
Næsten halvdelen af alle danskere er overvægtige. Overvægt øger risikoen for udvikling af forskellige sygdomme og tilstande. I videoen kan du lære om måling af overvægt, fedtvævets placering og funktion i kroppen, årsager til vægtstigning og behandling. Du kan også lære om begreber som body mass index, talje-hofte-ratio, adipokiner, visceralt fedtvæv og gastrisk bypass.34:06Overvægt2734 visninger
Videoen handler om thyroideasygdomme, som er sygdomme i skjoldbruskkirtlen. Du kan både lære om for højt stofskifte (hyperthyroidisme) og for lavt stofskifte (hypotheroidisme). Du kan også lære om begreber som TSH, exophtalmus, multinodøs toksisk struma og meget mere.17:49Thyroideasygdomme1901 visninger
Ved diabetes er blodsukkerniveauet for højt. Videoen handler om type 1-diabetes som skyldes mangel på insulin. Du kan lære om insulin, glukagon, symptomer, sendiabetiske komplikationer og behandling.20:29Type 1-diabetes11264 visninger
Type 2-diabetes skyldes insulinresistens og nedsat insulinproduktion. I videoen kan du lære om insulin, glukagon, årsager, symptomer, risikofaktorer, sendiabetiske komplikationer og behandling.29:01Type 2-diabetes13343 visninger
Videoen handler om øjensygdommen aldersrelateret maculdegeneration, også kaldet AMD. Du kan lære om alt fra øjets anatomi til diagnostik og behandling af sygdommen. Videoen dækker også begreber som tør AMD, våd AMD og Amslers kort.13:44Aldersrelateret maculadegeneration384 visninger
Kroniske sår heler langsomt og er ofte ikke helet i løbet af tre måneder. I videoen kan du lære om venøse bensår, arterielle fod- og bensår, diabetiske fodsår og tryksår. Du lærer begreber som venøs insufficiens, lipodermatosklerose, granulationsvæv og diabetisk neuropati.29:09Kroniske sår6783 visninger
Videoen giver dig en introduktion til kirurgi. Kirurgi defineres oftest som behandling af en sygdom ved en operation. Videoen handler især om det kirurgiske forløb, der består af den præoperative, den peroperative og den postoperative fase. Du kan lære om begreber som incision, suturering, punktur, excision og resektion.28:55Introduktion til kirurgi2514 visninger
Videoen handler om blodtyper, som det især er vigtigt at vide noget om, hvis man skal foretage en blodtransfusion. Den handler også om, hvorfor det er vigtigt at give den rigtige erytrocytsuspension til den rigtige patient. Du kan bl.a. lære om AB0- og Rhesus-blodtypesystemet, naturligt forekommende og irregulære antistoffer og om komplikationer ved transfusioner.22:38Blodtyper og blodtransfusion3678 visninger
Videoen handler om de fysiologiske ændringer, der sker i kroppen efter et større kirurgisk indgreb. Det er et vigtigt emne, fordi ændringerne spiller en rolle for udviklingen af komplikationer til et kirurgisk indgreb. Du kan lære om det lokale respons og det generelle respons og om konsekvenser af og komplikationer ved kirurgi.27:47Det kirurgiske stressrespons7149 visninger
Akut koronart syndrom forkortes tit AKS. Det er et andet ord for blodprop i hjertet. Der findes to former for AKS: ustabil angina pectoris og akut myokardieinfarkt. Forskellen er, om blodproppen, altså tromben, lukker helt eller kun delvist af for blodforsyningen. AKS er en meget alvorlig sygdom, og derfor skal man kende til relevante symptomer, komplikationer, undersøgelser og behandlinger.33:04Akut koronart syndrom17347 visninger
Anæmi kaldes blodmangel på dansk. Ved anæmi er koncentrationen af hæmoglobin i blodet for lav. Symptomer på anæmi kan være træthed, bleghed, svimmelhed og åndenød. I videoen kan du lære om patofysiologi, symptomer, undersøgelser og behandling.21:09Anæmi3889 visninger
Aterosklerose kaldes også åreforkalkning eller åreforfedtning og kan føre til blodprop i hjertet og hjertestop. Aterosklerose opstår, når der er sygdom i arterierne. Videoen viser sygdomsprocessen, der starter med aflejring af kolesterol i karvæggen. Du kan også lære om aterosklerotisk plaque, stenose, tromber, embolier, hæmoragi og aneurismer. Og du kan høre om årsager, forebyggelse og behandling af patienter med aterosklerose.28:28Aterosklerose17786 visninger
Dyb venetrombose forkortes DVT, og det er en tilstand, hvor der er en blodprop i en dyb vene. DVT opstår oftest i benene eller bækkenet. I videoen kan du lære om patofysiologi, symptomer, undersøgelser og behandling af DVT. Du kan også lære om begreber som Virchows triade, posttrombotisk syndrom, Wells' score og D-dimer.22:05Dyb venetrombose6060 visninger
Hjertearytmier er forstyrrelser i hjerterytmen. Supraventrikulære arytmier som atrieflimren og atrieflagren sker i hjertets atrier. Ventrikulære arytmier og ventrikelflimmer sker i ventriklerne. Symptomerne kan være hjertebanken, brystsmerter og åndenød. I videoen kan du bl.a. lære om komplikationer og behandling af hjertearytmier og om takyarytmier og bradyarytmier.28:11Hjertearytmier5945 visninger
Hjerteklapsygdom kan ramme alle hjertets fire klapper, som enten er forsnævrede eller utætte. I videoen kan du lære om aortastenose, aortainsufficiens, mitralinsufficiens, symptomer, mislyde, ekkokardiografi og kunstige hjerteklapper.23:38Hjerteklapsygdomme1924 visninger
Hjertesvigt kaldes også hjerteinsufficiens. Ved hjertesvigt kan hjertet ikke pumpe blod nok ud til kroppen. Tilstanden kan være kronisk eller udvikles akut. Der findes systolisk og diastolisk hjertesvigt samt venstresidigt og højresidigt hjertesvigt. Symptomerne kan være træthed, hjertebanken, dyspnø, ortopnø og angst. Hjertesvigt inddeles i fire NYHA-klassifikationer.22:24Hjertesvigt11891 visninger
Hypertension kaldes mere præcist hypertensio arterialis. På dansk kaldes det dog oftest forhøjet blodtryk. Ved hypertension er trykket, som blodet yder mod blodkarrenes væg, for højt. Hypertension deles op i primær og sekundær hypertension. Ved et forhøjet blodtryk er der risiko for en række komplikationer, fx apopleksi. Du lærer i videoen også om patofysiologi og behandling af hypertension.23:38Hypertension7466 visninger
Ved perifer arteriel sygdom ses unormale forsnævringer i nogle af kroppens arterier. Det gør at blodstrømmen gennem de arterier er nedsat. I videoen kan du lære om almindelige symptomer og årsager til sygdommen. Du kan også lære om begreber som fx vindueskiggersyndrom, fodpuls, ABI, statiner og bypassoperation.17:51Perifer arteriel sygdom142 visninger
Shock er en livstruende tilstand, hvor der er en utilstrækkelig tilførsel af blod til kroppens organer. I denne video kan du lære om forskellige typer af shock, herunder kardiogent, hypovolæmisk, distributivt og obstruktivt shock. Vi gennemgår både, hvordan de forskellige typer opstår og forskellige behandlingsformer.20:13Shock12108 visninger
Videoen handler om den hyppigste kræftform blandt kvinder, nemlig brystkræft. I videoen kan du bl.a. lære om, hvordan brystkræft opstår, hvilke symptomer man skal være opmærksom på, forskellige kræftstadier, og hvilke behandlingsmetoder der findes. Du kan også lære om begreber som metastasering, indtrækninger og mastektomi.20:15Brystcancer1693 visninger
Erektil dysfunktion defineres som manglende eller svært nedsat evne til at opnå eller opretholde en rejsning af penis. I videoen kan du lære om erektionens anatomi og fysiologi, risikofaktorer og årsager til og behandlinger mod erektil dysfunktion. Du kan lære om begreber som svulmelegemer, nitrogenmonoxid, prostatektomi, psykosociale faktorer, PDE-5-hæmmere og sildenafil.17:27Erektil dysfunktion1028 visninger
Her kan du lære om polycystisk ovariesyndrom, også kaldet PCOS. Det er et syndrom, der rammer æggestokkene og gør, at folliklerne ikke kan modnes. I videoen kommer vi ind på alt fra patofysiologien til behandlingsmulighederne. Du kan bl.a. lære om begreber som anovulation, hyperandrogenæmi og Rotterdam-kriterierne.15:48Polycystisk ovariesyndrom563 visninger
Apopleksi er blodpropper i hjernen og hjerneblødninger. Ved blodprop i hjernen forhindres blodet i at strømme til et område i hjernen. Hjerneblødning kaldes intracerebral hæmoragi, og blødningen presser på de omkringliggende neuroner. Symptomerne er forskellige, alt efter hvilket område af hjernen som rammes. Det kan være afasi, hukommelsesproblemer og træthed.28:13Apopleksi9766 visninger
Videoen handler om delir, som er en hyppig tilstand, hvor hjernen ikke kan opretholde en klar bevidsthed. Patienten er derfor typisk desorienteret, ængstelig og har en ændret opmærksomhed. I videoen kan du bl.a. lære om disponerende og udløsende faktorer og om typisk behandling af delir.17:03Delir2099 visninger
Demens rammer 14.000 danskere hvert år. Den hyppigste form for demens er Alzheimers sygdom. I videoen kan du lære om vaskulær demens, lewy body-demens og frontotemporal demens. Symptomer på demens kan være hukommelsesbesvær, besværet opmærksomhed og adfærdsændringer. Du kan også lære om plaques og tangles, som er to typer af forandringer i hjernen.25:26Demens6515 visninger
I den her video kan du lære om hovedtraumer og spinaltraumer, som er fysiske skader, der kan påvirke centralnervesystemet. Vi kigger bl.a. på årsager, symptomer, diagnostik og behandling. Du kan også lære om begreber som stumpt- og penetrerende traume, GSC-score og ABCDE-gennemgang.17:49Hovedtraumer og spinaltraumer2724 visninger
Epilepsi er en neurologisk lidelse, som skyldes øget aktivitet i hjernens neuroner. I videoen kan du lære om forskellige typer af anfald, årsager til epilepsi og behandling og forebyggelse. Videoen dækker bl.a. fagbegreber som generaliserede, tonisk-kloniske, myoklone og fokale anfald, antiepileptika og ketogen diæt.22:15Epilepsi690 visninger
I videoen kan du primært lære om bakterieinfektioner i hjernehinderne. Det kalder man bakteriel meningitis, og det er heldigvis ikke en særlig hyppig tilstand. Du kan også lære om meningitis forårsaget af virus, om infektioner i hjernevævet og om hjerneabscesser. I løbet af videoen vil du støde på begreber som nakke- og rygstivhed, petekkier, lumbalpunktur og CRP.17:26Infektioner i centralnervesystemet1305 visninger
Intrakranielle tumorer er svulster indvendigt i kraniet, hjernen eller i hjernehinderne. I denne video vil du lære om de hyppigste primære intrakranielle tumorer: astrocytomer, meningeomer, hypofysetumorer, acusticusneurinomer og medulloblastomer. Videoen kommer også ind på sygdomsudvikling, symptomer, undersøgelse, diagnose, behandling og prognose.27:24Intrakranielle tumorer708 visninger
Parkinsons sygdom er en neurodegenerativ sygdom. Det vil sige, at hjernen ødelægges over tid af sygdommen. I videoen kan du lære om symptomer, behandling og de forandringer, der sker i hjernen ved Parkinsons sygdom. Du kan også lære begreber som substantia nigra, basalganglier, dopamin, lewy-legemer, tremor, bradykinesi og deep brain stimulation.15:47Parkinsons sygdom2292 visninger
Denne video handler om infravesikal obstruktion, hvilket vil sige spærring af urintransport under blæren. Kort sagt lærer du altså om nogle forhold, der gør det svært at tisse. Videoen dækker bl.a. over forskellige årsager, symptomer og behandlingsmetoder. Du vil også lære om begreber som benign prostatahyperplasi, hydronefrose og transurethral resektion.13:15Infravesikal obstruktion2203 visninger
Videoen handler om ufrivillig vandladning. Det er en almindelig tilstand, og forekomsten stiger med alderen. Du kan lære om de tre hovedtyper af urininkontinens nemlig stressinkontinens, urgeinkontinens og overløbsinkontinens. Du kan også lære om årsager, symptomer, undersøgelser og behandling.19:04Urininkontinens2891 visninger
Blærebetændelse, urinrørsbetændelse og nyrebækkenbetændelse er former for urinvejsinfektion. Ved en urinvejsinfektion er der en signifikant mængde bakterier i urinen samtidig med symptomer som svie, hyppige vandladninger og ubehag over blæren. I videoen kan du bl.a. lære om dysuri, pyuri, urindyrkning, urinstix, og hvorfor urinvejsinfektioner oftere opstår hos kvinder end hos mænd.21:12Urinvejsinfektion8068 visninger
Akut nyreinsufficiens er en tilstand med tab af nyrefunktion. Nogle patienter oplever forbigående tab af nyrefunktionen mens andre tilfælde er mere alvorlige. I videoen kan du lære om prærenal, renal og postrenal akut nyresvigt, og du vil støde på begreber som ATIN, uræmi, oliguri, anuri, hydronefrose og hyperkaliæmi.25:05Akut nyreinsufficiens3637 visninger
I videoen kan du lære om bipolar lidelse, som er en affektiv lidelse, hvor patientens stemningsleje er sygeligt ændret. Det vil sige, at de oplever affektive episoder med mani og depression eller kun med mani. Du kan bl.a. lære om hypomani, kerne- og ledsagersymptomer, blandingstilstand, stemningsstabiliserende lægemidler og non-farmakologiske tiltag.20:26Bipolar lidelse2568 visninger
Depression er et sygeligt nedsat stemningsleje. Symptomerne på depression er bl.a. nedtrykthed og mangel på lyst og energi. I videoen kan du lære om kernesymptomer, ledsagesymptomer, sårbarheds-stress-modellen, resiliens, neurotransmittere, Hamiltons depressionsskala, antidepressiva, psykoterapi og elektrokonvulsiv terapi.21:54Depression3443 visninger
Skizofreni er en alvorlig sindslidelse, der forårsager fundamentale forstyrrelser i de ramtes tænkning og perception. I videoen kan du lære om alt fra risikofaktorer til symptomer og behandling, og der er bl.a. fokus på genetiske og miljømæssige risikofaktorer, førsterangssymptomer og komorbiditet.21:57Skizofreni4421 visninger
Videoen her handler om akut respirationssvigt, som er en tilstand, hvor lungernes funktion er utilstrækkelig. Det er en alvorlig tilstand, som patienten kan dø af. I videoen kan du bl.a. lære, hvad man skal være særligt opmærksom på ved akut respirationssvigt. Du kan også lære om ventilation, diffusion, acidose, alkalose, udtrætning, a-punktur, inhalationsmedicin og ventilationsstøtte.20:29Akut respirationssvigt3926 visninger
Astma er en obstruktiv lungesygdom, som kommer i anfald. I videoen kan du lære om forandringerne i luftvejene, årsager, symptomer, undersøgelser og behandling. Du kan også lære om begreber som bronkospasme, ødem, hypersekretion, hypersensitive luftveje, mastceller, histamin, allergener, priktest, glukortikoider, beta₂-agonister og antikolinerge lægemidler.15:17Astma6226 visninger
KOL står for kronisk obstruktiv lungelidelse. KOL omfatter kronisk bronkitis og emfysem og skyldes i høj grad rygning. Diagnosen kan stilles på baggrund af en lungefunktionsundersøgelse. Symptomer kan være hoste med ekspektoration, dyspnø og cyanose. Ved akut håndtering af KOL i exa er det vigtigt at foretage en saturationsmåling og tage en A-gas.35:15KOL21756 visninger
Lungecancer er den 3. hyppigste cancerform i Danmark med 4000 nye tilfælde om året. Videoen dækker alt fra forekomst og symptomer til diagnose og behandling. Undervejs vil du lære begreber som protoonkogener, tumorsuppressorgener, hæmoptyse, vena cava superior-syndrom, lungeinfiltrat og TNM-klassifikation.26:34Lungecancer2374 visninger
En lungeemboli er, når noget blokerer for blodstrømmen i en eller flere lungearterier. Det kan fx være en trombe, der sidder fast, og så kaldes det for en blodprop i lungerne. I videoen kan du lære om komplikationer, symptomer, undersøgelser, forebyggelse og behandling. Du lærer begreber som dyb venetrombose, pulmonal hypertension, lungeskintigrafi, tromboseprofylakse og trombolytisk behandling.17:04Lungeemboli4040 visninger
Pneumoni betyder lungebetændelse og er en inflammation i lungerne forårsaget af mikroorganismer. Hvert år får 1 ud af 100 danskere pneumoni. I videoen kan du blandt andet lære om samfundserhvervede og nosokomielle pneumonier, Streptococcus pneumoniae og Haemophilus influenzae. Du lærer også om årsager, risikofaktorer, sygdomsproces, symptomer, behandling og diagnose.16:38Pneumoni9999 visninger